Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM-bronze til prinsesse Nathalie


Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og VM-hesten Digby får nu en forsinket bronzemedalje fra DM på Broholm i juli måned, hvor parret ellers oprindeligt blev nummer fire.

Årsagen er, at Dansk Ride Forbund har afsagt kendelse i dopingsagen om Joachim Chr. Thomsens hest, Mikado Engvang. Thomsen får 3 måneders karantæne og diskvalificeres desuden fra DM - det betyder, at ekvipagens bronzemedalje nu går til Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby.

Joachim Chr. Thomsen skal i alt betale 12.000 kr i bøde og sagsomkostninger. Rytteren kan deltage i stævner igen fra 31. oktober.

Med henblik på forebyggelse af problemer med medicinrester og dopingprøver har Dansk Ride Forbund udsendt de følgende anbefalinger fra veterinærkonsluent Hans Schougaard:

  1. Al medicin skal være låst inde
  2. Udleveret medicin skal gives af rytteren selv eller af en meget betroet staldmester
  3. Medicinen gives i en spand, der kun bruges til dette
  4. To dage efter endt medicinering skal hele boxen rengøres grundigt. Al strøelse, hø, halm, spåner m.v. fjernes, og boxen desinficeres. Dette gælder også vandkop og krybbe.

Retningslinerne følges på et senere tidspunkt op med en folder omkring udtagelse af dopingprøver til rytterne.

Kilde: www.rideforbund.dk


 

Tilføjet d. 13-09-2006 kl. 10:44 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider