Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Køresport på Christiansborg i weekenden


-Gyda Andersen


Sjællandske kuske med heste og vogne mødes i et spændende og festligt opgør søndag den 10. september kl. 10-17 på Christiansborg Ridebane. TopCup 2006 er en gennemgående konkurrence i forhindringskørsel, hvor det gælder om at køre banen fejlfrit og hurtigst muligt. Ca. 70 kuske har deltaget i cup'en, hvoraf de 43 har kørt mindst tre af syv kørsler, som kræves til finalen.

Heste og ponyer, 1- og 2-spand, samt et enkelt 4-spand konkurrerer i samme klasse. Det er kuskens erfaring, der afgør, hvilken af de tre klasser, der køres i: A konkurrencekuske, B øvede og C mindre øvede kuske.

Peter Koux, Grevinge, regerende dansk mester i klassen for 1-spand pony, nordisk mester 2005, VM sølv i 2003 m.m.m., ligger suverænt i spidsen i klasse A med 0 strafpoints i tiden 10:06 min.. På andenpladsen ligger Anders Hansen, Store Heddinge, som er udtaget til VM for 1-spand hest, der afvikles i september i Rom. Anders har 3 strafp. i tiden 10:15.

Thomas Petersen, Slangerup, sølvvinder ved sit første DM med shetlandsfirspand og vinder af klassen for øvede kuske i 2005, ligger på en tredieplads med 6 strafpoints i tiden 11:14. Der er yderligere otte stærke ekvipager i klassen.

Erik Nielsen, Munke Bjerreby, sidste års vinder i klassen for mindre øvede, fører B klassen med 9 strafp. i tiden 11:51 foran Hanne G. Jensen med 20 strafp. i tiden 11:47. Jørgen Høgh Andersen, Vipperød fører i C-klassen med 11 strafpoints i tiden 12:50. Spredningen i de to klasser er stor, så der kan ske mange ændringer ved den sidste kørsel.

Hvem løber af med sejren i de tre klasser? Efter seks runder i løbet af sommeren stiger spændingen, idet ekvipagernes tre bedste resultater af syv mulige lægges sammen.. Derfor kan den syvende og sidste kørsel på Christiansborg flytte rundt på de nuværende placeringer og dermed de tre præmier, som er på højkant i hver klasse.

TopCup 2006 er sponseret af Møldrup Ride- og Køreudstyr, Klindts Rideudstyr, Epinion A/S, Entreprenørfirmaet Barslund, Heibing Stilladser, Stutteri Gærshøj og Henrik Køier Andersen.

Dagens Program



Kl. 10.00 start klasse B (øvede)

Kl. 12.00 start klasse C (mindre øvede)

Kl. 14.00 start klasse A (konkurrence)

Kl. 16.00 afslutning. Pointskørsel. Vindere af TopCup 2006 hyldes.



Præmier overrækkes af sponsorer. TopCup 2006 arrangeres af lokale Køre- og Rideforeninger på Sjælland.

Alle er velkommen til en festlig afslutning. Det er sjovt, underholdende og gratis. Medbring gerne klapstol og madkurv! Yderligere oplysninger: Gyda Andersen, tlf. 30 13 18 26


 

Tilføjet d. 06-09-2006 kl. 13:13 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af JulieTaylor

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider