Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Politi efterlyser information om hesteoverfald


Fredericia Politi vil gerne i kontakt med personer, der kan hjælpe med at opklare, hvordan to varmblodsplage natten til mandag kom så slemt til skade på deres fold, at den ene mistede et øje og den anden måske må aflives.

Heste-Nettet har talt med ejeren til den ene hest, som foretrækker at være anonym i medierne. Han fortæller, at da han kom for at tilse de to unghopper tirsdag eftermiddag, var det er grufuldt syn, der mødte ham. Den ene hest havde store blodansamlinger på den ene skulder og det modsatte øje. Blodansamlingen ved øjet havde tilsyneladende fået øjet til at sprænges, og det står ikke til at redde. Den anden hest var trykket så skæv i skulderregionen, at den ikke kunne støtte på det ene forben.

Hverken ejeren eller politiet aner, hvad der er sket med hestene. Men dyrlæger fra to forskellige klinikker har udtalt, at de har meget svært ved at forestille sig, at hopperne skulle have pådraget sig de omfattende skader uden menneskelig indblanding.

"Vi ved ikke noget med sikkerhed, men vi har en formodning om at skaderne er påførte", lyder det fra Fredericia Politi, som desuden afviser, at sagen skulle være relateret til andre tilfælde af hestemishandling.

Hesteejeren er dybt fortvivlet. Han synes selv, at skaderne ligner resultatet af et angreb med et boldtræ eller bat. Han håber, ved at få sagen ud i så mange medier som muligt, at kunne påvirke folk med viden om sagen til at henvende sig med information.

Hvis man har set, hørt eller mistænker noget, kan man ringe til Fredericia Politi på 7624 1448.


 

Tilføjet d. 06-09-2006 kl. 13:05 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider