I weekenden den 11. og 12. august 2001 afholder Welsh Pony & Cob Avlen i Danmark kåring af ”verdens smukkeste ponyer” på Horsens Dyrskueplads. Avlere og ryttere kommer fra hele landet for at konkurrere om at blive de bedste.
Lørdag afholdes selve kåringen af 20 hingste og 52 hopper foretaget af 2 engelske dommere. Kåringen starter kl. 9.00 og forventes at slutte kl. 18.00 med udnævnelsen af ”Dagens Hingst”. Sideløbende med kåringen afvikles traditionelle rideklasser, med deltagelse af både unge og gamle ryttere som ponyer.
Søndag kl. 9.00 og dagen igennem afvikles showklasser, hvor 72 ponyer konkurrerer om 1. præmierne. Dagen sluttes med at finde de bedste ponyer i løbet af weekenden. I løbet af søndagen vil mere særprægede konkurrencer også afholdes bl.a. konkurrencen om bedste stutteri, leading rein, hvor pænt udklædte forældre tosser rundt med deres pony og barn under 7 år i en snor.
Alle velkomne og der er fri parkering og entré. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Ann Louise Jørgensen tlf. 20 23 87 37
Mød verdens smukkeste ponyer i Horsens
Tilføjet d. 07-08-2001 kl. 00:58 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

