-Af Flo
Der var hele fire danskavlede heste med blandt de 30 bedste heste i gårsdagens Grand Prix i Aachen. Den bedst placerede var naturligvis Matiné (Blue Hors Silver Moon x Matador) avlet af Inger Katballe.
På en flot 14. plads kom Solos Carex DVH 609 efter Castro og ud af Lagano-hoppen Solos Larix, avlet af Barbro og Lorenz Linnet. Carex blev naturligvis redet af Svenske Tinne Vilhelmson, hvorfor man da kun kan glæde sig over, at vores svenske naboer har hele to ryttere med i finalen.
Derefter følger Regent (Resident x Lagano), avlet af Erik Jessen og redet af den tysk fødte, men for Schweiz ridende Christian Pläge, på en 22. plads. Kun knap inden for de bedste tredive kom Roi de Coeur (Schwadroneur x Donauwind), redet af franske Dominique D'esmé og avlet af Arne Stuhr, på en 27. plads.
Som dansker kan man selvfølgelig vælge at være ked af kun at have én rytter med i de videre konkurrencer, men man kan også vælge at være stolt af at have hele fire danskavlede heste med blandt de tredive bedste.
Hvis man ikke kan tage de tyske kanaler, kan man se live-streaming her

