I morgen søndag d. 20. august fra kl 10.00 afholder Frederiksborg Hesteavlsforeningen, lokalafdeling sjælland, deres årlige hoppekåring. I samme forbindelse afholdes ligeledes det årlige føl - og plagskue samt vallakfremstilling.
Arrangementet afholdes på Ågerupgårds Sportsrideklub, Ågerupvej 89, 4390 Vipperød. På selve dagen vil de hopper der stilles til kåring blive målt, mønstret på hård bund, mønstret i ridehus samt vist løse for dommerne, som så vil bedømme dem og tildele dem karakterer og kåringsklasse. Hopperne kan tildeles kåring i I. eller II. klasse eller registrering i forregisteret.
Føl og plage bliver vist i ridehus, både mønstret og løse, herefter afgives karakterer.
Så det bliver en dag i frederiksborghestens tegn, hvor der vises et bredt udsnit af racen. Så tag familien med til en hyggelig dag, der er fri entré og mulighed for at købe mad og drikke i vores cafeteria.
Dagens program:
10.00 Måling af hopper og valakker
10.35 Mønstring af hopper og valakker på hård bund
11.15 Mønstring af hopper og vallakker i ridehus
12.00 Frokostpause
12.30 Mønstring af føl og plage i ridehuset
14.00 Samtlige katalognumre i ridehuset til oplæsning af karakteristik og uddeling af rosetter og evt. ærespræmier.(Der forbeholdes ret til ændringer)
Yderligere oplysninger kan fås ved at gå ind på FHF's hjemmeside www.FHF.dk
eller på tlf.: 70 22 16 90.

