Nick Skeltons tophest, Arko III, er blevet diagnosticeret med et uspecificeret "mindre hovledsproblem", ifølge Horse & Hound. I månedsvis har der været bekymring omkring hingstens præstationer, som i stigende grad har været præget af refuseringer. I slutningen af juli faldt Nick Skelton ligefrem af Arko, da den stoppede ved et spring i Hickstead. Nu har ejerne fået hingsten undersøgt ved dyrlægen, og konklusionen er, at den skal have fri resten af året. Både røntgenbilleder og en MRI-skanning af Arkos venstre forben viste tegn på skader, som dog foreløbig spilles ned i den britiske hestepresse.
Kilde: Horse & Hound

