Ingen af VM-disciplinerne er endnu helt udsolgt, melder arrangørerne af World Equestrian Games i Aachen. Så hvad enten man er til dressur, spring, military, køresport, voltigering, reining eller distance, kan man stadig nå at komme med ned og heppe på sin favorit ved de traditionsrige mesterskaber.
WEG starter ved en storslået ceremoni den 20. august, og varer til den 3. september. Den første uge er det distance, dressur, military og voltigering, der er på programmet. Derefter går det løs med køresport, reining og ridebanespringning. Der bliver i alt kæmpet om 16 guldmedaljer i de syv discipliner. Læs mere eller køb billetter på www.aachen2006.de

