Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk NM-sejr for kategori III


-Af Steen Ankerdal, Sportsrideklubben

Meget overraskende vandt den 11-årige Hjørring-pige Emilie Winther Jensen på Clements Magic Mix det nordiske mesterskab i ridebanespring for ponyryttere op til 13 år i Bernstorffsparken ved København. "Det havde jeg aldrig troet på, for jeg har aldrig før vundet et større stævne," siger Emilie Winther Jensen.


Hun havde heller ikke redet på Nordeuropas smukkest beliggende ridebane i det nordlige ende af København. Og da regnen lørdag morgen silede ned over græsbanen i Bernstorffsparken, så både NM og de øvrige springkonkurrencer måtte udsættes til klokken 16, var Emilie Winther Jensen og hendes forældre parat til at pakke bilen og køre hjem.

"For vi har altså syv timers kørsel, før vi er hjemme," som Emilies mor sagde. Men hverken ventetid eller debut-nerver satte sig spor på den 11-årige rytters ridning. Hun red sin hest Clements Magic Mix rundt under de vanskelige forhold, hvor nogle af konkurrenterne bare lod deres pony gå deruda' for fuld fart.

Overraskende var sejren alligevel, for i det slagne felt var tidligere nordiske mestre som Julie Mejland Hansen, Rikke Belinda Barker og Nickie Wiingaard Madsen. Den sidste var hurtigst i fredagens holdkonkurrence som det danske A-landshold vandt foran det danske C-hold med Emilie Winther Jensen.

At hesten Clements Magix efter nogen tids sygdom var helt frisk igen, var naturligvis vigtigt, men ellers havde den nye nordiske mester ikke nogen dybere forklaring på successen. "Jeg var bare god i denne weekend," som Emilie Winther Jensen smilende sagde efter at have redet fejlfrit i hovedrunden med 16 deltagere.

Det var der otte andre, der også havde - og derfor måtte en omspringning afgøre det nordiske mesterskab. Her startede Emilie Winter Jensen først - og efter en fejlfri runde fulgte nervepirrende minutter, mens hun ventede på konkurrenterne.


"Jeg troede, at i hvert fald Nicole Holmen fra Sverige ville være hurtigere. Det var spændende at stå og vente," siger den nye nordiske mester. Hun sejrede med tiden 36,65 sek. foran landsmanden Nickie Wiingaard Madsen på Korreborg'S Joachim i 36,73 .

Blot 8/100 sekund var forskellen på de to første. På 3.pladsen var svenske Sofie Häggström på World Copper yderligere 15/100 sekund tilbage.

Først ved 19-tiden lørdag aften kunne Emilie Winther-Jensen og hendes forældre starte køreturen hjem til Hjørring. "Men nu er ikke turen ikke nær så lang," lød det fra den glade nordjyske familie.


 

Tilføjet d. 14-08-2006 kl. 10:09 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider