Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Et rigtigt præmieføl


Det er ikke noget problem at bruge en hest som præmie i et lotteri. I hvert tilfælde ikke hvis man spørger Jens Skude, formand for Trakehneravlsforbundet i Danmark. Ved elitedagene på Broholm Gods den 19. og 20. august udlodder forbundet et prima hoppeføl (efter Kaiser Wilhelm/Schwadroneur/Herbststurm). Det har man gjort de sidste mange år.

Stik imod Hestens Værns anbefalinger kan præmieføllet ikke byttes til penge. Men alligevel har lotteriet aldrig resulteret i tragedie, forklarer Jens Skude. Føllene får altid et godt hjem. Det tjekker Trakehneravlsforbundet op på. Og hvis vinderen ikke kan have føllet, får de hjælp i forbundet til at komme af med det.

Ghita Zangger Madsen fra Hestens Værn så helst, at levende dyr slet ikke blev brugt som præmier. Men hvis det alligevel sker, bør der være en alternativ pengepræmie, mener hun. "Det lægger et enormt pres på familien, hvis det f.eks. er en 14-årig pige, der vinder. Og når man giver en hest bort på den måde, har man ikke mulighed for at sikre sig, at den går til nogle mennesker, der har ressourcer til at have den. Så kan man sige, at folk bare kan sælge hesten. Men man skal dæleme være skrap som forældre, hvis man skal gennemtvinge det."

Jens Skude kan godt se problemstillingen, men han har erfaring for, at trakehnerpræmieføllene klarer sig fint. "Selvfølgelig skal sådan et lille hoppeføl ikke ud at stå i én eller anden andegård", siger han. Men han synes ikke, det er nødvendigt at tilbyde vinderne en pengepræmie i stedet. "Lodsedlerne har været i omløb i to måneder, og det kan da godt være, at der er folk iblandt, som har købt en lodseddel uden at vide, hvad de ville gøre, hvis de vandt en hest. Men vinderne bliver altid glade. Ville du ikke blive glad, hvis du vandt et trakehnerhoppeføl?" Lodsedlerne koster 20 kroner og kan købes hos Trakehneravlsforbundets medlemmer.

Trakehneravlsforbundets hjemmeside




 

Tilføjet d. 07-08-2006 kl. 13:17 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider