I morgen kan berider Bent Branderup opleves på Frederiksborg Slot, hvor han skal give opvisning sammen med et udvalg af sine ryttere fra Skolen for Akademisk Ridekunst.
Det er frederiksborghesten, der er i fokus ved arrangementet. Den danske nationalhest har som navnet antyder hjemme på slottet og i det omgivende landskab. Arrangementet i morgen skal tjene som hyldest til den gamle race, og foruden opvisningen i klassisk dressur vil der være ringridning og mulighed for at besøge hestene i kongernes gamle stald.
Tidsplan:
Klokken 14: Dressuropvisning i slotsparken
Klokken 15: Ringridning i Karruselgården
Klokken 16 - 16.30: Adgang for publikum i staldene

