Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske dressurryttere i Lingen


Efter en fantastisk weekend med Danmarksmesterskaberne i dressur, skal flere af de samme ryttere i aktion igen.

Ved det internationale dressurstævne i Lingen i Tyskland i den kommende weekend, vil nogle af verdens bedste ryttere prøve formen af inden VM, der starter den. 20. august.

Anky van Grunsven fra Holland (dette års World Cup vinder) der tidligere på året proklamerede at hun ikke længere ville stille til start i Tyskland, har ombestemt sig, og kommer altså alligevel til start ved dette prestigefyldte stævne.

Desforuden vil der være deltagelse af nogle af verdens bedste ryttere bl.a. Nadine Capellmann, Isabell Werth begge Tyskland og Jan Brink fra Sverige.


Fem af vores egne landsholdsryttere melder til start dog ikke alle med deres bedste hest.

Den nykårede danmarksmester Andreas Helgstrand vil være at finde i arenaen med Blue Hors Matine og Blue Hors Cavan. Blue Hors Don Schufro bliver sparret indtil VM.


Lone Jørgensen er også til start men denne gang med Disco Hit, Nathalie zu Sayn Wittgenstein har ligesom ved DM Digby med. Anders Dahl viser igen Afrikka, og Fie Skarsø stiller til start med både Debeers og Münchhausen TFS.


Landtræner Rudolf Zeilinger vil endnu ikke sætte de endelige navne på de ryttere, som han vil udtage til VM-holdet, men der er da ingen tvivl om, at der er flere bejlere til pladserne.


Kilde: DRF


 

Tilføjet d. 05-07-2006 kl. 15:03 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider