-Af Jørgen Konge
Det var en helt velfortjent sejr, Andreas Helgstrand og Blue Hors Matine fik ved Danmarksmesterskabet på Broholm.
Ganske vist var der nogle fejl, som alle kunne se, men Matines elegance, korrekthed og taktfasthed var indiskutabel.
Piaffen - især under æresrunderne - har en højde, som alle må misunde, og galoppen en rummelighed, som er lige så flot. At den så engang imellem ikke er stabil - det kommer vel en dag.
Toer blev Lone Jørgensen, og nummer tre kom i hvert tilfælde ifølge meningsdannerne ind fra højre. Joachim Chr. Thomsen med 214.26 point i alt. Og på fjerdepladsen Nathalie Zu Sayn Wittgenstein.
Anlægget ved Broholm kogte, og det var ikke kun på grund af solen. Stemningen var i top, og fik fuld udløsning ved præmieoverrækkelsen. Heldigvis blev de fleste og var med til at fejre vinderne.
Velfortjent DM-sejr til Andreas og Matine
Tilføjet d. 02-07-2006 kl. 20:18 af JulieTaylor i kategorien Ridesport.

