Krybbebidere er langsommere til at lære

Krybbebidere lider muligvis af hjerneskader. Det viser et britisk studie, som testede 10 krybbebidende og 10 raske fuldblods- og halvblodshestes evne til visse former for læring.

Alle 20 heste blev på forhånd trænet til at trykke på en knap, når de hørte en summelyd. Hvis knappen blev berørt indenfor 15 sekunder, fik hesten en godbid. Da alle heste havde lært at trykke på knappen, holdt forskerne op med at uddele godbider. I stedet observerede man, hvor længe der gik, før hver hest havde fattet, at knappen ikke længere "virkede".

Krybbebiderne brugte flere forsøg og længere tid på at lære at holde op med at trykke på knappen, når summetonen lød. Det resultat stemte overens med tidligere forskning, som har konkluderet, at stereotypier eller "staldunoder" som f.eks. vævning og krybbebidning hænger sammen med fejlfunktion af dele af hjernen kaldet basal ganglia, som bl.a. regulerer og kontrollerer bevægelsen.

Det er almindeligt accepteret, at krybbebidning stimulerer overproduktion af spyt, som så skulle neutralisere mavesyre og derved afhjælpe mavesår. Men nu stiller det britiske forskningsteam spørgsmålstegn ved denne teori. For hvis krybbebidning alene var et forsvar mod for meget mavesyre, skulle de krybbebidende heste i denne seneste undersøgelse ikke have vist symptomer på unormal hjernefunktion.

Forskerne mener nu, at fordøjelsesproblemer kan spille en rolle i udviklingen af hjerneskader, som så fører til krybbebidning og andre stereotypier. Indenfor humanmedicinen er det kendt, at bl.a. problemer med stofskiftet eller leversygdomme kan være medvirkende til at beskadige basal ganglia.

Kilde: Applied Animal Behaviour Science, Medline Plus