Ny, hurtig test for herpesvirus
Hesteejere kan nu få hurtigere svar på om deres heste er inficeret med virus abort, også kendt som equint herpes-virus type 1 (EHV-1). Det skyldes en ny metode til diagnosticering af det frygtede virus, som er udarbejdet af George Allen, PhD, fra universitetet i Kentucky, USA.
Ved hjælp af en blod- eller næseudflådsprøve kan Allens test indenfor 24 timer påvise, om hesten er inficeret med EHV-1. Det kan være til nytte i stalde, hvor det skal afgøres, hvilke heste der skal isoleres på grund af viruset. Ligeledes kan en hurtig diagnose være afgørende for heste, som har symptomer på neurologiske forstyrrelser, men som er svære at diagnosticere.
Kilde: www.thehorse.com
Tilføjet d. 28-06-2006 kl. 12:57 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

