Quarterhesten Master Snapper blev den 20. maj den første europæisk opdrættede, trænede og ejede hest til at vinde den prestigefyldte NRHA Derby Open Division i USA. Samtidig blev Master Snappers 34-årige rytter, Kelly Zweifel, den første kvinde til at vinde NRHA Derby Open Division, og hun er ligeledes den første rytter nogensinde, som har vundet Open, Intermediate Open og Limited Open-divisionerne ved det samme Derby.
Amerikanskfødte Kelly Zweifel har sammen med Master Snapper vundet over 50.000 euro, og nu har ekvipagen altså også markeret sig i USA. Hermed understreges den globalisering af reiningsporten, som man længe har stræbet efter at udbrede, ifølge FEIs hjemmeside www.horsesport.org
Europæisk quarterhest skriver reining-historie
Tilføjet d. 08-06-2006 kl. 12:43 af JulieTaylor i kategorien Ridesport.

