Påkørte heste stadig ejerløse
Frederikshavn Politi ved stadig ikke, hvem der ejede de to heste, som sent i går aftes blev påkørt på motorvejen ved Hjallerup. Ingen har meldt hestene savnet, men vagthavende ved Frederikshavn Politi bekræfter, at det er nærliggende, at de kan være undsluppet fra Hjallerup Marked.
Dog kan de også sagtens stamme fra en privat mark. Vagthavende siger til Heste-Nettet, at der er mange heste på Hjallerup-egnen, og at de to påkørte heste ikke nødvendigvis er markedsheste. Derfor vil politiet ikke endeligt tage stilling til, hvor de tror, hestene er kommet fra. Man afventer stadig en henvendelse fra hestenes ejer, udtaler vagthavende.
Tilføjet d. 02-06-2006 kl. 10:05 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

