Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Allergivenlige krølleheste til Danmark


Danmark har fået sit første stutteri med de allergivenlige North American Curly Horses. Det er den uddannede landmand, Anna Grønbech, som har importeret fire af de krøllede heste til svigerforældrenes gård udenfor Tønder. Nu ventes det første, danskfødte curlyføl i august, og Anna Grønbech har i forvejen tre hingsteføl, hvoraf hun vil beholde de to.

North American Curly Horses findes i mange forskellige størrelser og typer, fordi avlsdyrene udvælges primært for deres krøllede pels. Det er altså en slags "farveavl", men Anna Grønbech håber på at blande sit avlsmateriale med varmblod, og skabe en krøllet sportshest.

Under et seksmåneders ophold i Canada blev Anna Grønbech bidt af en gal krøllehest, og begyndte at skabe kontakter til avlere rundt omkring. Curlyhesten er en nøjsom "naturhest" som hjemme i Canada går ude året rundt i temperaturer helt ned til - 40. "De sætter en meget kraftig vinterpels, så til ridebrug må man klippe dem, ligesom vi klipper vores heste herhjemme" siger Anna Grønbech til Heste-Nettet.

Men hvad er idéen med en krøllehest, hvis man klipper krøllerne af? Anna Grønbech forklarer, at North American Curly Horse er det, man kalder "hypo-allergenic". Det vil sige, at mange allergikere vil reagere anderledes eller slet ikke på proteinstrukturen i krøllehestens hud. Hestevenner, som ellers måtte opgive at have hest, kan måske få glæde af en curly horse, og Anna Grønbech fortæller, at det ifølge hendes erfaring er ca. 80% af allergikere, der godt kan tåle curlies.

Nu håber Anna Grønbech på en masse interesse for racen, der foruden hendes lille besætning kun har én enkelt repræsentant i Danmark. "Der er i forvejen en curly horse på Sjælland" siger Anna Grønbech. "Men jeg er den første, der har startet et stutteri".

Læs mere om Anna Grønbechs krølleheste på www.curlys.dk







 

Tilføjet d. 31-05-2006 kl. 12:34 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af JulieTaylor

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider