Den lille Ullerup Køre- og Rideforening af 1983 er arrangør for weekendens kørestævne. Personerne bag stævnet er ikke mindre end nr. 1 og 2 i enspænderklasse ved DM sidste år : Kim Andreasen og Ane Wieder. Vært er tidligere Danmarksmester i 4-spand : Ole Nielsen. Den sidste af personerne er Vibeke Nielsen, som i mange år har været at finde i sekretariaterne til både DM og store åbne stævner, samt også til det internationale stævne tidligere på året. Så et stærk hold der ved hvad et godt kørestævne består af. Meningen fra begyndelse var at det skulle være for begyndere og lidt øvede, men resultatet er at 31 spand har tilmeldt sig her i blandt flere tidligere danmarksmester og spand der er udtaget til VM. Kort sagt er eliten samt den bedre del af begyndere på Sjælland samlet på Amager. Da stævnet kun er et 2 dags er rækkefølgen på disciplinerne lavet lidt om. Lørdag køres der både dressur og forhindringskørsel, søndag køres marathon med efter følgende præmieoverrækkelse. Hvor man plejer at sige at dressurdagen er kedelig for publikum er der her lagt op til en fornøjelig dag. Med både elegant kørsel, hvor hestene næsten danser ballet i dressuren til den noget hurtigere og spektakulær forhindringskørsel, som foregår på tid gennem 19 porte som er opstillet omkring solparasol og havestole. Søndagen er sat af til marathonen , som er på godt 21 km og er lagt i skoven ved Kongelunden, forhindringerne er i gå afstand fra Raagaarden.
Tidsplan : Lørdag : 09:00 - 17:30 dressur og forhindringskørsel
Søndag : 10:15 - 16:00 marathon og præmieoverrækkelse
Sted : Raagaarden, Tømmerupvej 301, Dragør - Amager.
Yderlige oplysninger : Ane Wieder 46152324/23233894
Resultater under stævnet : Vibeke Nielsen 28896820
Venlig hilsen
Jørgen Konge
Stort kørestævne på Amager
Tilføjet d. 14-06-2001 kl. 21:29 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

