Omgang med heste er terapeutisk, og ridning dulmer gemytterne. Derfor giver det sig selv, at heste kan være med til at skabe fred i Mellemøsten. I hvert tilfælde hvis man spørger skuespilleren William Shatner, kendt for bl.a. sin rolle som Captain Kirk kultserien Star Trek.
I mandags var Shatner med frue i Israel for at skabe opmærksomhed om "The William Shatner/Jewish National Fund Therapeutic Riding Consortium Endowment for Israel", som i første omgang skal støtte op om 30 projekter med terapeutisk ridning i Mellemøsten. Fysisk og psykisk handicappede børn fra alle etniske og religiøse baggrunde skal have mulighed for at gøre fremskridt gennem ridning og omgang med heste, mener William Shatner. Skuespilleren har gennem længere tid været involveret med organisationen Ahead With Horses, som er et californisk ridetilbud til handicappede og udsatte børn.
Nu er det israelske, palæstinensiske og jordanske børns tur til at få glæde af hestene, og William Shatner udtaler ifølge NBC, at han tror på, at initiativet kan række så langt som til at gavne fredsprocessen i Mellemøsten.
Læs mere om handicapridning i Danmark på www.fgh.dk/
Heste kan skabe fred i Mellemøsten
Tilføjet d. 31-05-2006 kl. 11:38 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

