-Af Julie Taylor
En tre år gammel fuldblodshingst ved navn Barbaro er i disse dage genstand for et melodramatisk mediecirkus i USA. Dyrevenner råber op om væddeløbsbranchens "brug og smid væk"-mentalitet, mens galopsporten febrilsk forsøger at dreje historien til deres fordel.
I lørdags brækkede hingsten ned under et løb, hvor dens kronben ifølge ESPN splintrede i 20 stykker under dens vægt. Desuden var både piben og kodebenet brækket. Det er ikke unormalt at se, at galopheste brækker benene midt i et løb, men sædvanligvis bliver hestene aflivet på stedet. Barbaro var dog for værdifuld til at blive opgivet lige med det samme - både i dollars og cents og i form af PR-værdi. Det gør ondt at se en knap fuldvoksen hest bryde sammen i voldsomme smerter, på grund af en "sportsskade". Også på ikke-hestefolk, og den veldokumenterede episode har bredt sig som ringe i vandet langt udover USAs væddeløbskredse. Så Barbaro blev transporteret til stordyrshospitalet på University of Pennsylvania, hvor den blev opereret for sine knoglebrud efter alle kunstens regler.
Ganske almindelige amerikanere og deres børn og børnebørn stimlede sammen foran dyrehospitalet, hvor de afleverede gaver til Barbaro i form af æbler, gulerødder og endda religiøse statuer. Ønsker om god bedring blev skrevet på kort og bannere og båret rundt på parkeringspladsen, mens der blev sunget sange og bedt bønner for den talentfulde galophest. Samtidig blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor lige denne hest var blevet udnævnt til folkehelt, mens lignende heste hver eneste år bliver slagtet eller aflivet uden omtale, fordi de heller ikke kan holde.
I en udtalelse til pressen fortalte jockey Edgar Prado senere, hvorledes han havde grædt og ligget vågen om natten over hestens skader. "Jeg har aldrig før redet på en hest, som brækkede ned, som var så speciel som Barbaro", sagde han til ESPN. Jockeyen begrundede sin særlige forkærlighed for hingsten med at den var tippet til at vinde hattricket "Triple Crown" - The Kentucky Derby, the Preakness og the Belmont. Med andre ord var hesten værd at græde over, fordi den var særligt hurtig.
Edgar Prados ærlige omend lidt nøgterne forklaring på hvorfor lige præcis Barbaro er "noget særligt" står i skarp kontrast til den udtalelse, hestens træner kom med tidligere på ugen. Han påstod i et interview, at hingsten blev ved med at løbe selv efter at benbruddet var indtrådt, fordi den "ville vinde". Træneren fik således lagt lidt af ansvaret for hestens skader over på den selv, idet han fik overbevist et segment af befolkningen om, at hestesport er i hestenes egen interesse. Den historie er der overraskende mange amerikanere, der sluger, men der er også mange, der ikke gør.
Nu flyder USAs dagspresse med budskaber fra de forskellige fronter. Væddeløbssporten fortæller om hvordan Barbaros ulykke har "illustreret det særlige bånd mellem hest og jockey" - og om de "fantastiske muligheder for behandling af benbrud hos heste". I dyrebeskyttelsescirkler, i læserbreve og på debatfora går snakken om hvorvidt det overhovedet burde komme til at et dyr skulle brække sine ben i underholdningens navn.
Se billeder fra Barbaros sygdomsforløb på Bloodhorse.com
Løbsvideo på NBC.com
Kilder: ESPN, NBC, Bloodhorse.com