En miniaturepony i en sydafrikansk børne-zoo slap med livet i behold efter et blodigt opgør med en gris.
Voldsudøverens navn holdes af åbenlyse årsager hemmeligt for medierne, men der er tale om en kælegris, som i lighed med ponyen Chokkie har bopæl i Kinderplaas Zoo i byen Rietfontein. Grisen slap uobserveret ind i ponyens fold, hvor den tog en ikke ubetydelig bid af miniaturehestens ene ben. Ejer Suzette du Plooy sagde: "Jeg var ret bekymret, for Chokkie blødte voldsomt."
Da det ikke var muligt at tilkalde en dyrlæge, blev en redder sendt ud fra den lokale ambulancecentral. Han lappede Chokkie sammen, og ponyen har det efter omstændighederne godt, rapporterer avisen Cape Times.
Kilde: Cape Times

