Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Eventyrligt ministævne i Ikast



-Af Freddy Juhl


De kunstneriske udfoldelser for at gøre ponyen så smuk som muligt at se på, kendte ingen grænser ved søndagens ministævne i Ikast Rideklub.

Ministævnet er udelukkende for klubbens egne medlemmer - specielt for elevafdelingens ryttere der benytter klubbens egne ponyer og heste. Hovedparten af deltagerne var børn op til 10 år som fik deres debut i opvisning på en ridebane.

Der blev trænet vældig hårdt af de små ryttere i ugen op til den spændende dag, for det er altså svært at lære at ride et dressur program når man er lille. Der er jo så mange ting man skal huske. Derfor fik nogle af dem hjælp under stævnet af tålmodige instruktører der fortalte eller sågar løb foran, når børnene skulle dreje ponyen eller ride diagonalt på banen mm. Det er jo også godt for instruktørernes kondi.


De helt små ryttere benyttede lejligheden til at tilbringe mere kvalitetstid end normalt sammen med deres ponyer dagen før. Haler blev striglet og flettet. Maner blev samlet i knopper og i spændende fletværk. Jo - de ponyer så rigtig godt ud, så stoltheden over at komme på banen for første gang foran publikum var enorm. En velplejet og passet pony er faktisk noget der bliver bedømt af dommeren uanset alder og kunnen på rytteren, så
det er godt at lære.


Som dagen skred frem kom der flere og flere tilskuere til stævnet, idet klubben starter med de ældste elever først. Far og mor, søskende, bedsteforældre og sågar en oldemor var ude og se børnene ride. Der blev filmet og fotograferet til den store guldmedalje så minderne fra det første ridestævne blev foreviget.

En rigtig god dag for alle der var på rideskolen den ellers lidt, vejrmæssigt, triste dag. Indenfor strålede stolthed og varme mod børnene. Alle fik også en rosét med hjem, for det er vigtigt - og det er ganske vist.




 

Tilføjet d. 23-05-2006 kl. 09:10 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af JulieTaylor

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider