Positiv dialog på hovpleje-seminar

- af Julie Taylor


Beslagsmede, barfodstrimmere, dyrlæger, forskere og hesteejere mødtes i dag i den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles smukke, gamle hovedbygning til et seminar om hovpleje for fremtiden. Det var Rådet for Hovpleje og Hestebeslag, der havde indbudt til seminaret i håb om at få søsat en konstruktiv dialog mellem de forskellige fraktioner af hovplejere.

Efter indlæg fra bl.a. barfodstrimmerne Arne "Naturhov" Haugaard og Christina Keppie, praktiserende dyrlæge Kiwa Riis Olesen og dyrlæge og repræsentant for Hestens Værn Mogens Christophersen var der mulighed for, at de opmødte tilhørere kunne stille spørgsmål til panelet.

Debatten gik bl.a. på, om det er muligt at integrere en eventuel "trimmeruddannelse" i en revideret version af den nye beslagsmedeuddannelse. Det mente især Christina Keppie, ville være muligt. Barfodsmodellen for en god beskæring er ikke væsentligt forskellig fra den metode, de registrerede beslagsmede skal mestre, forklarede Christina Keppie. Derfor kunne hun ikke se nogen grund til ikke at tage imod et tilbud om en KVL-uddannelse i beskæring, så længe den ikke indeholdt praktisk undervisning i faste beslag.

Kiwa Riis Olesen stillede dog spørgsmålstegn ved om det skulle være nok for trimmerne kun at tage en del af uddannelsen til beslagsmed. Formanden for Dyrlægeforeningens sektion for heste udtrykte bekymring for de heste, som måtte have behov for beslag. Ville de nu også altid blive henvist til en beslagsmed, hvis det medførte et økonomisk tab for trimmeren? Her mente Riis Olesen, at trimmere kun skulle kunne arbejde under opsyn af en dyrlæge eller fuldt uddannet beslagsmed, og hun holdt som udgangspunkt fast i, at en fuld beslagsmedeuddannelse burde være obligatorisk for alle, som vil udføre hovpleje.

Dyrlæge Mogens Christophersen fra Hestens Værn forsøgte hele tiden at bygge bro mellem trimmerne og de registrede beslagsmede, og han pegede bl.a. på, at de to beskæringsteknikker er stort set ens. Christophersen mindede om, at der mangler beslagsmede i Danmark, og at fokus derfor bør være på at få kompetenceafklaret så mange som muligt - uanset hvilken fraktion, de tilhører. Han manede til besindighed og forsoning, og udtalte, at begge lejre kunne lære noget af hinanden.

Beslagsmedene kunne lære af trimmerne at give sig mere tid til at lytte til hesteejerne, og være mere omhyggelige i deres observation af hesten. Bl.a. kunne de med fordel bede kunderne mønstre hesten i ny og næ, så benstilling og bevægelse bedre kunne analyseres. Dertil kunne smedene blive bedre til at tænke "udenfor kasserne", ifølge Mogens Christophersen. De kunne efteruddanne sig og i det hele taget være mere professionelle.

Barfodstrimmerne skulle blive bedre til at ringe til dyrlægen, når hestene fik ubehag af behandlingen, sagde Mogens Christophersen. Det var uacceptabelt, at man regnede smerter og halthed som "nødvendige" bivirkninger af tilvænningsfasen ved overgang til barfod. Hestens velfærd skulle sættes over alt andet - også ideologi. Og fanatisme og hellige køer skulle afskaffes, hvis hestens trivsel for alvor skulle være i centrum. Det var ikke alle heste, der kunne gå uden sko, konkluderede Mogens Christophersen. Og begge barfodstrimmere gav ham medhold i, at nogle heste har behov for beskyttelse - hvad enten den er i form af limsko, boots eller traditionelt beslag.

Barfodstrimmerne var tillige i varierende grad enige med dyrlægerne om at kun uddannede fagfolk burde foretage hovpleje af andenmands såvel som egen hest. Arne Haugaard mente til en vis grad at hesteejere selv kunne vedligeholde et trim, mens Christina Keppie udtrykte, at hun så hovpleje udelukkende som en sag for fagfolk.

Det optimale beskæringsinterval var også oppe til debat. Trimmerne mente, at 3 - 5 uger var optimalt, mens smede og dyrlæger var enige om, at det kan variere fra hest til hest. Otte uger behøvede ikke at være for længe mellem beskæringer, men det var dog i næsten alle tilfælde for længe imellem beslag, sagde Kiwa Riis Olesen.

Sidst på dagen blev der afholdt en uformel afstemning blandt de opmødte deltagere, hvor ordfører Julie Fjeldborg spurgte, om man mente, der var blevet bygget broer eller gravet grøfter i dag. Svarene var noget blandede, men efter seminaret udtalte professor Pia Haubroe, at hun syntes, arrangementet var faldet positivt ud.

Pia Haubroe konkluderede, at selvom der var meget, begge sider kunne blive enige om, var der også stadig et par emner, som forblev uafklarede. Der er brug for mere forskning, sagde hun, og der er dermed brug for flere penge til forskning. Dertil bør der være flere arrangementer som i dag, hvor alle fraktioner mødes til en konstruktiv debat.