Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stigende interesse for military


Pressemeddelelse:


Der er generelt en stigende interesse for military i Danmark, men særlig blandt de helt unge ryttere er der mange der ønsker at starte stævner i denne disciplin. Det var der mulighed for på Søborggård Hestecenter, der i week-end'en var vært for et stort military-stævne hvor i alt 100 ryttere deltog.

I lørdagens stævne var der klasser med forhindringer på hhv. 40, 60 og 80 cm på både bane og i terræn og det gav de helt små ryttere en unik chance for at dyste i ridesportens triathlon. Det benyttede mere end 50 ekvipager sig af. Der var kamp til stregen i alle klasserne og der blev både grinet og grædt blandt de håbefulde talenter hvor enkelte måtte en tur i vandgraven.


Søndag var dagen for de højere klasser og her blev der sprunget hhv. 90 og 100 cm i terrænet. Denne dag blev der også redet koncentreret - især da mange af ekvipagerne er med i de 2 hold cups der er gældende i sommerens military-sæson. Den ene cup er Böckmann Trailer Cup hvor Böckmann Danmark sponserer en hestetrailer model Classic til vinderen. Den anden turnering er Stübben hold cup hvor deltagerne på det vindende hold bl.a. kan vinde en komplet monteret Stübben saddel. Man skal kvalificere sig til finalen gennem sommerens stævner. Finalen finder sted i Jylland i sensommeren/efteråret.

Læs mere på www.rideforbund.dk.



Søborggård Hestecenter lagde perfekte rammer til det store stævne på en dejlig men blæsende forårs-weekend. Her har man specialiseret sig i military og det er nok den klub i Danmark hvor der er samlet flest military-ryttere. Stedet har helt optimale faciliteter til denne type ridning og det er et godt sted at stifte bekendtskab med militarydisciplinen. Læs mere på www.soeborggaard.com

-Sally Schlichting


 

Tilføjet d. 17-05-2006 kl. 11:27 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider