Hestevelfærdsgrupper bør samarbejde

For hestenes skyld burde heste- og dyrevelfærdsgrupper være bedre til at samarbejde. Det mener Ghita Zangger Madsen, som er faglig sekretær i Hestens Værn. Meldingen kommer efter at Hesteinternatet af 1999 har udsendt en pressemeddelelse, hvori Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn beskyldes for at lade stå til mens tre heste i Sæby i Nordjylland blev udsat for vanrøgt.

Pressemeddelelsen fra Hesteinternatet af 1999 beskriver hvordan én hest måtte aflives af dyrlægen og to blev overdraget til en trediepart, efter at henvendelser fra naboerne til både Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse var blevet ignoreret. Det kan hverken Hestens Værn eller Dyrenes Beskyttelse forstå, for begge foreninger mener at have været aktivt involveret i sagen.

Dyrenes Beskyttelses kredsformand i Brønderslev, Palle Mørk, fortæller, at han ikke i første omgang var involveret i sagen, fordi den var anmeldt den 11. januar til kredsformanden for Sæby, som dog ikke var hestekyndig nok til at vurdere hestenes tilstand. Derfor blev det den 25. januar inden Palle Mørk så de tre heste, men på det tidspunkt havde politiet og kredsdyrlægen allerede været på stedet. "Når politiet har været der med kredsdyrlægen, er det ude af vores hænder", siger Palle Mørk. "Så kan vi ikke gøre mere indenfor lovens rammer."

Politiet pålagde i samråd med kredsdyrlægen hesteejeren at sørge for hø og vand på folden, fordi hestene var undervægtige. Ifølge Bremer Ovesen fra Frederikshavn Politi blev der tjekket op på dette forhold en til to uger efter det første besøg, og politiet vurderede at sagen var i orden. Hestens Værn gik ifølge Ghita Zangger Madsen ind i sagen på rådgivningsbasis, og konstaterede ved flere lejligheder at der var havre og hø til hestene. "Vi giver gerne tynde heste nogle uger, så vi kan vurdere om de tager på" forklarer Ghita Zangger Madsen. Men hestene blev ikke bedre, og derfor foreslog Hestens Værn ejeren at tilkalde en dyrlæge, som kunne undersøge hvorfor foderet ikke så ud til at have nogen effekt.

Dyrlægen raspede tænder på hestene og lagde en speciel foderplan til dem, som skulle hjælpe dem med at tage på. Hestens Værn blev kontaktet af den pågældende dyrlæge, som forklarede at der var brug for et specialfoder. Ved Hestens Værns næste besøg kunne lægmanden konstatere, at der forefandtes et blandingsfoder på ejendommen, som var forskelligt fra den havre, hestene hidtil havde fået. Der var dog ingen mulighed for at sikre, at foderet også blev tildelt med den nødvendige regelmæssighed.

I slutningen af marts stod det klart, at der ingen betydelig bedring i hestenes tilstand var at spore. Hverken Hestens Værn eller Dyrenes Beskyttelse kunne gøre noget, eftersom sagen allerede var politianmeldt, og Fødevareregion Nord endnu ikke havde meldt tilbage til Frederikshavn Politi med en vurdering.

Én af de lovændringer, Hestens Værn efterlyser, er muligheden for at sagsbehandlere kan se på hesteejeres økonomiske og menneskelige ressourcer, og evt. skride ind overfor et uhensigstmæssigt hestehold på baggrund heraf. "Vi kan ikke gøre noget, hvis en kontanthjælpsmodtager f.eks. vil have ti heste, som vedkommende ikke har råd til", siger Ghita Zangger Madsen. Hun forklarer desuden, at det i sager hvor ejeren af en hest har problemer med stofmisbrug eller sindslidelser, kan svinge kraftigt med hestevelfærden. Det vides ikke hvad der ligger til grund for hesteejerens afmagt i Sæby-sagen, men Ghita Zangger Madsen betegner den som et typisk eksempel på hvorfor lovgivningen bør være mere helhedsorienteret. Hestevelfærdsgrupperne måtte se til, mens hestene blev tyndere og tyndere. Og det samme måtte naboerne.

Palle Mørk fortæller, at han i slutningen af april modtog endnu en mail fra en bekymret nabo til hesteejeren, og at han med det samme kørte de 50 km ud til stedet for selv at se efter. Han meldte straks sagen til politiet og supplerede dagen efter med en skriftlig anmeldelse. Torsdag tilkaldte han en dyrlæge, som vurderede at den ene hest måtte aflives morgenen efter. Igen blev sagen meldt til politiet, ifølge Palle Mørk.

Fredag formiddag blev hesten aflivet, og den sagsbehandlende politibetjent formidlede en aftale mellem ejeren og Janne Junker, hvorved Junker overtog de to tilbageblevne heste. Hesteinternatet af 1999 betalte transporten til Fyn, men Palle Mørk stiller spørgsmålstegn ved om der forelå en dyrlægeattest på at så svækkede dyr måtte transporteres over så lang en afstand. Anne-Mette Iversen understreger, at der var tale om en specialindrettet hestetransport, men Palle Mørk vil alligevel gerne se attesten.

Han er lidt fortørnet over at Hesteinternatet af 1999 tager "æren" for at hestene i sidste ende blev hjulpet. "Det er Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse, der har lavet alt arbejdet i denne her sag", siger han. "Ikke fordi vi absolut skal have æren - vi gør det jo for dyrenes skyld, men det er ikke rigtigt at vi ikke har gjort noget".

Bremer Ovesen fra Frederikshavn Politi bekræfter, at der var mere end én dyrevelfærdsgruppe involveret i løsningen på problemet med de magre heste i Sæby. Men alligevel har et brev med alvorlige beskyldninger mod Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse fundet vej ind i den pressemeddelelse, som med Hesteinternatet af 1999 og Nyt Hesteliv som afsendere er havnet i brevkassen hos diverse hesteredaktører.

Hos Hestens Værn er man godt klar over at Hesteinternatet af 1999 ikke mener, man gør sit arbejde ordentligt. Men Ghita Zangger Madsen understreger, at Hestens Værn gør alt hvad de kan indenfor lovens rammer. "Problemet er at lovgivningen ikke gør det muligt for os at gøre mere end vi allerede gør" siger hun. "Derfor arbejder vi meget på den politiske side for at få strammet reglerne, så man kan hjælpe flere heste med loven i hånd".

-Julie Taylor