Hest dræbt i trafikuheld
En hest blev dræbt på stedet, og to ældre mænd måtte en tur på skadestuen, da en flok løse heste på landevejen mellem Uhe og Lindballe ved Give kom i vejen for mændenes bil sent mandag aften.
Ingen af de to mænd blev alvorligt kvæstet, men sammenstødet var kraftigt nok til at dræbe hesten øjeblikkeligt, skriver Vejle Amts Folkeblad. Da Falck kom frem var der intet spor af de andre løse heste, mændene i bilen rapporterede at have set.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad
Tilføjet d. 03-05-2006 kl. 08:23 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

