Vanrøgtet hest returneret til ejer
Den britiske dyrevelfærdsmyndighed RSPCA er i oprør over, at en 60-årig hesteejer er blevet tilkendt retten til at få sin hest tilbage, selvom han har indrømmet vanrøgt.
Hoppen Meadow blev i foråret 2005 konfiskeret af RSPCA, fordi den var mager og led at kronisk diarré, uden at ejeren havde kontaktet dyrlægen. Ejeren indrømmede at have forholdt hesten den nødvendige pleje, og blev idømt en bøde. Meadow blev overdraget til hesteinternatet Bransby, som sørgede for at den kom sig.
Nu har ejeren imidlertid fået rettens ord for at han kan få sin hest tilbage, fordi han er en "erfaren hestemand", og den besked falder ikke i god jord hos hverken RSPCA eller hesteinternatet. Ifølge Jo Ford fra the Bransby Rest Home for Horses er stemningen tårevædet blandt de ansatte. De har passet Meadow i mange måneder, og er blevet glade for den.
Læs mere på BBC.co.uk
Tilføjet d. 01-05-2006 kl. 13:45 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

