Ponyer i alle afskygninger
I morgen står den på ponyer i alle aldre og afskygninger på Dorthealyst ved Knabstrup. Ikke mindre end 130 katalognumre mødes for at blive bedømt af bl.a. landskonsulent Jørgen Finderup, som har lang erfaring fra dyrskuer landet over.
Der er tilmeldt ponyer af racerne Connemara, New Forest, Fjordhest, Haflinger, DSP, Welsh pony, Shetlænder og Pinto. Og som et særligt indslag optræder nogle af de samme hingste og vallakker, som var med på det allerførste plagskue på Dorthealyst i 1982. Veteranerne bedømmes i morgen af de samme dommere, som bedømte dem i 1982, nemlig Anna Aaby og Gunnar Larsen. Arrangementet starter klokken 9.00.
Kilde: Jørgen Konge
Tilføjet d. 28-04-2006 kl. 16:07 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

