Kriminalpolitiet i Ribe vil ikke ud med grunden til at man har valgt at sigte hesteejer Gert Abildskov (Tidligere Skovmand) for forsøg på forsikringsbedrageri. Hemmelighedskræmmeriet begrundes med hensyn til den videre efterforskning.
Selv siger Abildskov til Jydske Vestkysten, at han er uforstående overfor sigtelsen, men at han formoder, at den drejer sig om uenighed med forsikringsselskabet Codan vedrørende værdisættelsen af en varmblodsvallak, som har mus i knæet. Gert Abildskov mener, at hesten er mellem 75.000 og 125.000 kr værd, men han fortæller, at Codan kun vil erstatte den med 40.000 kr på grund af ledlidelsen.
De seks varmblodsheste forsvandt fra deres fold en nat i efteråret 2005. Se TV2-indslaget om Gert Abildskov her
Kilde: Jydske Vestkysten

