"Vildhest" født i Lille Vildmose
Flokken af "vildheste" i Lille Vildmose har barslet med et føl -det første siden hestene blev udsat i 2003, skriver nordjyske.dk.
Ponyerne er af konik-racen, som nedstammer fra tarpanen, og oprindeligt kommer fra Polen. Lille Vildmose-flokken er dog fra en avler i Sydtyskland, og de går i en - omend stor - indhegning. Så helt vilde er de altså ikke. Ikke desto mindre må familieforøgelsen siges at være en livsbekræftende forårsbegivenhed, og man kan være heldig at se den lille ny, hvis man kører ad Kystvejen mellem Dokkedal og Øster Hurup.
Læs mere på www.nordjyske.dk
Tilføjet d. 11-04-2006 kl. 14:34 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

