Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hovplejedebat "live"


Rådet for Hovpleje og Hestebeslag har indbudt alle interesserede parter til en uformel debat om hovpleje i fremtidens heste-Danmark. Det sker for at få nogle konkrete kort på bordet, før der skal tages stilling til eventuel lovgivning på området. De forskellige aktører indenfor hovpleje og hestebeslag vil ved denne høring få lejlighed til at dele ud af deres holdninger og synspunkter.

Rådet for Hovpleje og Hestebeslag består bl.a. af repræsentanter fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, DS Håndværk og Industri, Landbrugsrådet, Hestens Værn og Den Danske Dyrlægeforening. Rådet har eksisteret siden 1995, og skal med al sandsynlighed rådgive Justitsministeren i udformningen af en evt. obligatorisk uddannelse for beslagsmede i fremtiden. Rådet vil med høringen forsøge at "undersøge forskellige opfattelser og synspunkter på beskæring, skoning og uddannelse", hedder det i en pressemeddelelse.

Hvis man vil deltage ved høringen, skal man melde sig til per fax på 33 77 91 12 senset d. 1. maj. Det koster 150 kr at være med, og heri er inkluderet frokost og kaffe. Beløbet indbetales på giro 4180 1706217 samtidig med tilmelding.

KVL lægger lokaler til høringen, som skal foregå fredag d. 19. maj.

Kilde: Henrik Jørgensen

 

Tilføjet d. 10-04-2006 kl. 13:36 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider