Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landsskue skal planlægges nu


Det er ved at være tid til at tænke på tilmelding til Landsskuet i Herning, der afholdes i dagene 29. juni til 1. juli (torsdag-lørdag). Hesteudstillingen på Landsskuet i Herning er en af Danmarks største med ca. 20 racer repræsenteret. Det er også her, hvor der virkelig er mulighed for at få vist hesten frem, ikke bare til bedømmelse, men også til daglige præsentationer eller ved at deltage i hesteshowet, mønstringskonkurrence eller andre konkurrencer.

Hver race kan have deres egen stand i tilknytning til de udstillede heste, så der er gode muligheder for at promovere racen over for de ca. 40.000 gæster der kommer forbi. Derudover giver de 3 dages skue mulighed for hyggeligt samvær med avlerkolleger inden for alle hesteracer.

På campingpladsen kan man ønske at blive placeret racevis og ved den store dyrskuefest fredag aften kan man reservere bord sammen med de andre avlere.



For de unge heste er Landsskuet på alle måder en stor oplevelse og det kræver, at de er forberedt hertil. Men erfaringen viser også, at 3 dage på Landsskuet har en positiv og opdragende effekt på de unge dyr, så de møder senere udfordringer med større sindsro.

Udover dyreudstillingen byder Landsskuet også på en naturudstilling og haveudstilling og i 2006 en fødevareudstilling. Der vil derfor ikke være problemer med at få tiden til at gå for de familiemedlemmer, der er mindre hesteinteresserede. Gør derfor som hundredvis af andre landbofamilier, hold sommerferien på Landsskuet! Vejret kan vi ikke garantere, men et væld af oplevelser for hele familien er der garanti for!

Landsskuet har i år taget tiltag til at der bliver endnu flere udstillinger og salg fra hesteudstyrsforretninger. Et stort telt, hvor hesteforretningerne kan udstilles der vare, uden selv at skal søge for at have tag over hovedet, som man jo ellers skal til udendørs udstillinger. Der er stadig pladser, til det der tegne til at blive en af de større "udendørs" tilbud til hestefolk.

Praktiske oplysninger: Tilmeldingsskemaer og yderligere information fås ved på skuets hjemmeside: www.landsskuet.dk eller henvendelse til Berit Lindgaard på Landsskuets kontor tlf. 97 40 40 00 eller mail: bel@dansire.dk.


Alle tidligere udstillere vil automatisk først i april få tilsendt tilmeldingsskemaer.

Sidste frist for tilmelding er 8. maj 2006.

Kilde: Pressemeddelelse


 

Tilføjet d. 10-04-2006 kl. 13:16 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider