Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Super militarystævne i Midtjydsk Rideklub Hammel


At military er en sport for hestesportens absolut hårdføre heste og ryttere, blev bevist ved sæsonens første militarystævne i Midtjydsk Rideklubs stævne søndag 9. april. Her dystede ikke mindre end 100 ryttere i de tre discipliner: Dressur, ridebanespringning og terrænspringning - hvilket jo i sig selv er udfordrende nok for såvel hest som rytter. At vejret så havde besluttet sig for at give en prøve på stort set alle vejrtyper, gjorde absolut ikke udfordringen mindre.

De 100 ryttere var kommet til Midtjydsk Rideklub fra nær og fjern - et utroligt flot fremmøde og et stort opbud af nogle af de dygtigste ryttere og heste i Danmark. Således var der ikke andet at gøre end at grine af det hele, mens rytterne kæmpede med store vandpytter, dybt mudder og et vejrlig som skiftede mellem regn, slud og heldigvis også korte perioder med sol. Det skal siges, at vejret ikke var direkte skyld i skader på hverken heste eller ryttere.

Midtjydsk Rideklub er efterhånden landskendt for sine fine stævner, hvor specielt en springbane og en terrænbane af høj kvalitet ofte fremhæves. Stor ros fra udefra kommende ryttere er naturligvis en stor kompliment til alle de frivillige, som er med til at vedligeholde klubbens område på Klintholm og som hjælper med de mange forskellige områder under selve stævnet.


At klubben så også kunne præsentere flere egne ryttere på flotte placeringer, gør bestemt ikke fornøjelsen mindre: I "Pony Debutant"-klassen holdt Camilla Gosvig således Midtjydsk Rideklubs fane højt, da hun kom ind på en flot 2. plads på sin pony Silver Jawos. I "Hest Mini"-klassen kom Ann Mette Østergaard på Basse og Kristina L. Herlev Sørensen på Cosmo ind lige efter hinanden på henholdsvis 6. og 7. pladsen og i "Hest Debutant"-klassen kom Kristian Jensen ind på en flot 6. plads.

Military sæsonen på Midtjydsk Rideklub blev altså skudt i gang med et flot stævne, med et sportsligt endog særdeles højt niveau. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi håber på bedre vejr, når klubben næste gang lægger "hus" til et military stævne 8. august 2006 - denne gang med Dansk Ride Forbunds mesterskab i ponyterrænspringning.

For yderligere information om militarystævner i Midtjydsk Rideklub er du meget velkommen til at kontakte klubbens næstformand og formand for militaryudvalget Ulla Bech 26 49 22 35.

-Birgitte Hellstern, Midtjydsk Rideklub

Resultater

Pony Debutant:

  1. Henriette Bedsted på Larsens Pony
    (Klithuse Militaryklub)
  2. Camilla Gosvig på Silver Jawos (Midtjydsk Rideklub)
  3. Kristina Rasmussen på Vognmandsgårdens Marli (Hylke og Omegns Rideforening)


Pony Let:

  1. Katja Andersen på Sanny 45 (Sportsrideklubben Ålborg)


Pony Middelsvær:

  1. Marie Louise Andersen på Lundholmvejens Buccaneer (Sportsrideklubben Ålborg)
  2. Anne Kristine Andersen på Juno Fladelandgaard (Sportsrideklubben Ålborg)


Hest Debutant:

  1. Lærke Larsen på Lillebror Bally (Klithuse Militaryklub)
  2. Marie Lykke Pedersen på Capri Tågerup (Vestjysk Rideklub)
  3. Lærke Larsen på Toftegårdens Carisma (Klithuse Militaryklub)


Hest Mini:

  1. Louise H. Nielsen på Man Of The Year XX (Rideklubben St. Restrup)
  2. Louise Baggesen på Danielle (Højris Rideklub)
  3. Nina Johansen på Mr. Di Caprio XX (Vestbirk Rideklub)


Hest Debutant:

  1. Louise Nielsen på Limbo (Årslev / Sdr. Nærå Rideklub)
  2. Georgia Timmermann på April Star (Sydvestfyns Rideklub)
  3. Louise Jørgensen på Ørstedlunds Lavendel (Østjysk Rideklub)


Hest Let:

  1. Rikke Mortensen på Bally Genius (Klithuse Militaryklub)
  2. Rikke Mortensen på Teyde (Klithuse Militaryklub)
  3. Rikke Mortensen på Absolut Bally (Klithuse Militaryklub)

 

Tilføjet d. 10-04-2006 kl. 12:29 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af JulieTaylor

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider