Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DV Hingsteshow Sjælland


Pressemeddelelse

Skærtorsdag den 13. april 2006 afholdes Hingsteshow Sjælland på Vallensbæk Ridecenter, Vejlegårdsvej 123 - 125, Vallensbæk.


Arrangementet starter kl. 12.00 og afsluttes ca. kl. 15.00, men staldene vil være åbne fra kl. 11.00. Der opkræves entré.

Ligesom de forrige år er hingsteparaderne i DV region I og II slået sammen til et stort arrangement ved navn Hingsteshow Sjælland. Dette sker blandt andet på opfordring fra hingsteejerne, som har givet udtryk for, at de kun ønsker at deltage i ét show på Sjælland. Ligeledes giver det hoppeejerne og andre interesserede mulighed for at se så bredt et udsnit af DV hingste som muligt fra nær og fjern. Hingstene vises i dressur, spring, løse og ved hånd.

Vi gentager succesen fra sidste år, så der i år igen vil være mulighed for at se udvalgte Dansk Sports Pony-hingste på selve dagen. Hertil kommer publikums-konkurrencer bl.a. omkring valget af Dagens Hingst, som plejer at forløbe under stor spænding.


Støt regionernes lotteri og vind en af de mange flotte præmier. Regionerne vil på dagen forestå salget af mad og drikke.

Vi håber, at I ligesom sidste år vil være med til at gøre dette til en fantastisk dag.

Besøg www.hingsteshow.dk og se højdepunkter m.m. fra de sidste år samt tilmeldte hingste i år.

Så mød op og få en god, lærerig og underholdende hestedag!


 

Tilføjet d. 07-04-2006 kl. 16:37 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af JulieTaylor

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider