Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fem kloner af samme superhingst


Fem genetisk identiske kopier af den samme hingst er resultatet af den seneste kloningssensation i USA. Det er rigmanden Bill Freeman, der har duplikeret sin championhingst, Smart Little Lena.

Hingsten er i dag 27 år gammel, og bedækker stadig. Men Freeman har besluttet at sikre, at dens gener kan indgå i avlen på førstegenerationsbasis i mange år endnu. Derfor er han gået med til at lade hingsten klone i forbindelse med et forskningsprojekt.

Freeman udtaler, at han gerne selv ville træne og starte alle klonerne i konkurrence, men at han håber, de aldrig bliver brugt til andet end avl. Han red selv i sin tid Smart Little Lena til sejr i National Cutting Horse Associations Futurity, Super Stakes og Derby - et sjældent og imponerende hattrick i cutting-kredse. Nu ville han nødig se sin stjernes minde lide under klonernes præstationer eller mangel på samme - "Man kan ikke vinde over et spøgelse" siger Freeman malerisk, og tilføjer, at det er tvivlsomt om klonerne ville være i stand til at fylde deres berømte storebrors sko. Der er endnu ikke viden nok om opvækstens indflydelse på præstation.

Smart Little Lena er forøvrigt halvbror til Royal Blue Boon, verdens første kommercielt klonede hoppe. Begge heste er efter hingsten Doc O'Lena, som døde i 1993. En bedækning ved den originale Smart Little Lena koster omkring 180.000 danske kroner, og hingstens afkom har vundet over 30 millioner dollars, svarende til knap 200 millioner danske kroner.

Læs mere her

 

Tilføjet d. 06-04-2006 kl. 10:06 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider