Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Alle tiders galophest var "gennemsnitlig".


Galophesten Eclipse, der i det 18. århundrede løb solen sort i England, var bygget som en nutidig gennemsnitshest. Det faktum er fornylig fastslået af forskere fra the Royal Veterinary College, som har undersøgt hestens skelet for at danne et billede af dens biomekaniske formåen.

Eclipse blev født i 1764, og inden den gik i avlen nåede den at vinde 18 løb - så overbevisende var den på væddeløbsbanerne, at ingen til sidst ville stille deres heste op imod den. Eclipse blev far til tre Derbyvindere, og er at finde i afstamningen på størstedelen af moderne fuldblodsheste.

Efter sin død blev Eclipse obduceret, og her fandt man et meget stort og stærkt hjerte og nogle imponerende lunger. Det er disse fortrin, der har givet hingsten et forspring fremfor konkurrenterne, og ikke dens meget gennemsnitlige skelet.

Ser man på malerier fra f.eks. det 18. århundrede, er det ikke just moderne væddeløbsheste, der figurerer på lærredet. Men datidens portrætkunstnere blev også betalt for at flattere deres motiver - hvad enten der var tale om en adelsmand eller en fuldblodshest. Så æraens kunst fortæller os mere om hvordan idealet af en drømmehest så ud end om virkelighedens heste-eksteriør. Nu vil forskerne vide endnu mere om Eclipse ved bl.a. at høste DNA fra dens tænder og knogler.

Også andre berømte væddeløbsheste skal under mikroskopet hos forskerholdet. Således foregår der lige nu forhandlinger med ejeren af den park sydøst for Cambridge, hvor resterne af den legendariske Godolphin Arabian ligger begravet. Hingsten blev importeret fra Yemen i starten af 1700-tallet, og blev én af de kun 28 heste, der kom til at danne basis for samtlige gener i fuldblodsavlen i dag. Nu skal den graves op, så forskerne kan få indblik i hvad der gjorde den speciel.


Læs mere på BBC




 

Tilføjet d. 21-03-2006 kl. 09:15 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider