Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Indtryk fra hingstedag på Sjælland


-Af Jørgen Konge

Vallensbæk Ridecenter var i går søndag den 19. marts rammen om 32 hingstes fremvisning arrangeret af Frederiksborg Hesteavlsforeningen, lokalafdeling Sjælland og Dansk Odenborgavl, aktivitetsudvalget på Sjælland. Foruden de to arrangerende hesteracer deltog også Trakehnere, Knabstruppere samt Palomino.

Hingstene blev vist ved hånd, løsspringning, under rytter og en enkel for vogn. Alle publikumspladser var optaget, og det var bestemt ikke varmen, der trykkede - det var rigtigt koldt. Hvordan det lykkes år efter år at samle så mange til denne hingstedag, mener jeg, er et godt spørgsmål. Hoppeejere kan det i hvert fald ikke være, for så mange føl bliver der ikke født i de avlsforeninger. Og man kan heller ikke sige, at det er dressur på højt plan.

Men pæn og nydelig ridning, og en enkel kusk så vi også. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, synd for hingsten, der vist ikke fik vist sit optimale. Der er ikke noget galt i at vise sin hest frem for vogn - tværtimod, flere heste ville sikkert gå endnu bedre for vogn, med en dygtig kusk.

Det er mange år siden, at hingsteejerne begyndte at få dygtige ryttere til at vise deres hingste frem, og mange bruger professionelle til at træne og ride deres heste. Når man en enkel gang ser en hingst for vogn, er det tit, som i dag, ejeren, der selv lige skal vise at han godt kan køre, og det kan han også en tur i skoven, men han burde havde fået en dygtig konkurrencekusk til at træne og køre sin hingst. Så ville hingsten havde vist sig endnu bedre og måske endda bedre end dem under rytter.


Der var ingen bedømmelse andet end tilskuernes, og de valgte, at Oldenborghingsten Sonny Boy Højbogård efter Sokrates og mf. Compact var dagens bedste hingst over all.

Blandt Frederiksborgene blev det Hyldekærs Calvano efter Juvel Tågerup, mf Micka Torp, og hos Palominoerne blev vinder Mr. Chapman efter Stærebogårds Apollo, en 10 år gammel hingst, der viste dressurøvelser fra de svære klasser. Af Knabstrupperne blev John Wayne efter Felix, kåret som den bedste, og da der kun var mødt én Trakehner blev det selvfølgelig den, Preussen-Wind e. Gribaldi og med Schwadroneur som mf., der vandt.


 

Tilføjet d. 20-03-2006 kl. 10:07 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider