Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

1.500 kr for at ride i skoven


Naturklagenævnet har efter fire års sagsbehandling givet Vallø Stift medhold i en pris på over 1500 kr om året per rytter for ridekort til stiftets skovstier. Brugerbetalingen blev oprindeligt implementeret i 2002, efterfulgt af nogen undren fra egnens ryttere. Til sammenligning koster ridepas til f.eks. Jægersborg Hegn, Dyrehaven og Kongelunden omkring 500 kr per person om året. Det er under en trediedel af udgiften i Vallø Stift, som i lighed med statsskovene er offentligt ejet.

De lokale ryttere påklagede derfor den pebrede pris til Roskilde Amt, der dog ikke kunne se noget problem i det fastsatte beløb. Så rytterne måtte i samarbejde med Friluftsrådet anke amtets beslutning til Naturklagenævnet. Her hjalp heller ingen kære mor, så nu må en familie på to voksne og to børn hoste op med 6000 kr om året, hvis de vil ride i skoven sammen.

Alligevel er områdets ryttere overraskende afklarede i forhold til beslutningen. Én af dem, Bodil Sø siger i dag til Dagbladet Køge: "Kendelsen har skabt klarhed på flere områder. Det er et godt udgangspunkt for fremtidig dialog og samarbejde med Vallø Stift. Men vi vil dog opfordre de politiske organisationer og råd til at arbejde for bedre og mere klare rammer for ridning og vores skove og i det danske landskab i øvrigt".

Kilde: Dagbladet Køge


 

Tilføjet d. 17-03-2006 kl. 19:28 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider