Hestereservat på Langeland

Det går så godt med de exmoor-ponyer, der i 2003 blev udsat på sydlangeland, at flokken nu skal have mere plads. Seksten ponyer er blevet til 25, og også i år er der hopper, der venter sig, så de 25 hektar strandenge, som flokken hidtil har gået på, er ved at være lige trangt nok. Derfor skal en endnu større del af det sydlige Langeland udlægges til hestereservat med offentlig adgang, udstillinger og naturvejleder.

Skovfoged Lars Vester fra Fyns Statsskovdistrikt fortæller, at ponyerne egner sig bedre som naturplejere end f.eks. får og kvæg, fordi de ikke spiser græsset helt så langt ned, men i stedet foragerer mere sporadisk, og efterlader et landskab, der er særligt egnet som ynglested for bl.a. fuglevildt. Så både viber, gæs og ænder har fået bedre forhold i naturreservatet Klise Nor siden ponyflokken kom til.

"Fordelen ved exmoorponyerne er, at de kan gå ude hele året. Det betyder blandt andet, at de kan skabe fuglevenlige strandenge tidligt på foråret. Hestene har ingen problemer med den danske vinter. Deres vinterpels er isolerende med et indre lag uldhår og et ydre lag vandafvisende dækhår. Pelsen isolerer faktisk så godt, at der kan ligge sne på ryggen af ponyerne uden at den smelter", siger Lars Vester.

Exmoorflokken på Klise Nor er så stor en succes, at der nu kan blive tale om at bruge heste som naturplejere i de nye nationalparker rundt omkring i landet. Ponyerne kommer fra en anden "vildtlevende" flok på Tæreø ved Sydsjælland, hvor de har gået siden 1960'erne, hvor deres forfædre blev importeret til Danmark fra deres hjemland, England.

Kilde: Dagbladenes Bureau