PRESSEMEDDELELSE!
Nyt Hesteliv inviterer til Jubilæum den 23. august 2025 hos
Nyt Hesteliv,
Søndersøvej 144
5462 Morud.
Det vil glæde os at se dig til vores jubilæum, hvor du kan høre lidt om de 20 år, der er gået, og opleve en masse spændende indlæg fra dyrlæger, smed, behandlere og så selvfølgelig også fra de ansatte på vores internat.
Vi har sammensat et fint program, så du kan gå hjem med en masse viden og gode oplevelser. Det er en lang dag, og hvis du vil høre det hele, har vi sørget for, at du kan købe både lækker mad og drikkevarer. Vi har også et lotteri med masser af flotte præmier til både børn og voksne.
Der er konkurrencer for børn med forskellige aktiviteter: at strigle en pony, springe med en kæphest, trække en lykkepose m.m. Børnene kan også blive klogere på ponyer, mens de ser en pony blive masseret.
Tag hele familien med og få en god dag. Vi glæder os til at se jer!
Kærlig hilsen alle os hos Nyt Hesteliv
PROGRAM
- 10.00 Velkommen
- 10.15 Janne Junker byder velkommen. - Dagens program. - Lidt historie fra de 20 år - hvad er der sket?
- 10.45 Familiepleje - hvorfor og hvordan er det? v/Christina Junker Nyborg.Dyreværnssager - hvad er en dyreværnssag, og hvordan fungerer det? v/Janne Visnek. Hvad sker der, når vi får en misrøgtet hest ind på internatet? v/Janne Junker
- 11.15 Se Erik's beslagsmedie beskære en hest og hør om hove. Se og hør dyrlæge Brian Mossin fortælle om tænder og behandle en hest
- 11.45 Rundvisning og pause
- 13.00 Mød Pernille Gram Bentsen fra Horse Happiness, når hun behandler heste. Pony-massage med SMIL. Mød HorseMama - se hvordan man masserer en pony (for børn)
- 13.30 Foredrag med Højgård Hestehospital: Et sundt hesteliv. Hvordan balancerer vi hestens behov og de muligheder vi har til rådighed, så hestene kan blive gamle og sunde?
- 14.00 Foredrag med Christina Medom fra Hestenørd, som vil fortælle om kommunikation, adfærd ogsamarbejde mellem hest og menneske
- 14.30 Advokat Pernille Nordskov fortæller om emnet "Det kan være farligt for hesten at blive handlet- opmærksomhedspunkter og hvad kan gå galt
- 15.00 Rundvisning
- 16.00 Tak for i dag.

