Der er valgt en ny næstformand og et nyt ordinært medlem til Dansk Ridef Forbunds bestyrelse. De nye medlemmer tiltræder deres poster 1. januar 2021
Anne-Mette Binder fratræder DRF bestyrelsen
Som følge af sit nye hverv som holdleder for U25- og seniordressuren pr. 1. januar 2021, meddelte Anne-Mette Binder på Dansk Ride Forbunds bestyrelsesmøde, at hun træder tilbage som næstformand i DRF's bestyrelse.
Ny næstformand bliver Jakob B Ravnsbo
En enstemmig bestyrelse besluttede herefter at overdrage næstformandsposten til bestyrelsesmedlem Jakob B. Ravnsbo, der dermed er konstitueret næstformand fra 1. januar 2021 og frem til Repræsentantskabsmødet i april 2021, hvor bestyrelsen skal konstituere sig på ny.
I samme ombæring træder 1. suppleant Thomas Vogt Hansen til som ordinært bestyrelsesmedlem.

Der er valgt en ny næstformand og et nyt ordinært medlem til Dansk Ridef Forbunds bestyrelse. De nye medlemmer tiltræder deres poster 1. januar 2021