I Dansk Frieser Forbunds medlemsblad nr. 1 2006, kan man læse om ligestilling mellem kønnene hos heste - i bladet selvfølgelig frieserheste. Der står, at moderne inseminerings-teknik i dag gør det muligt, at relativt få superhingste kan bruges til at bedække de fleste hopper i verden.
Tilsvarende muliggør embryo-transplantationer, at avlen kan koncentreres på relativt få superhopper. Udviklingen er allerede startet - de første embryoføl går levende omkring i Holland, USA og Canada.
Det koster i dag 20.000 kr pr. føl at foretaget en embryotransplantation, så det skal være gode og værdifulde sportsheste. Men til gengæld kan man - uden at afbryde en succesfuld sportsløbebane - få endda flere føl fra en hoppe om året. En hoppe kan få mellem 10 og 20 føl om året, altså mere end en normal avlshoppe kan få gennem et helt livsforløb.
Moderhoppen bliver hormonelt stimuleret, så hun på ægløsningstidspunktet indeholder op til 30 ægceller. Disse bliver kunstigt befrugtet, og 7 dage senere skyllet ud, hvorefter nogle af dem kan anvendes til at sættes ind i rugehopper.
Hvis man tager en top-hingst og -hoppe kan man i løbet af 3 år producere 400 efterkommere, i løbet af 10 år over 3 millioner.
Sakset fra Dansk Frieser Forbunds medlemsblad af Jørgen Konge
En hoppe: 400 føl
Tilføjet d. 13-03-2006 kl. 20:48 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

