;
Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Når hesten får muk eller 'regn-eksem'

Muk og regneksem er en hudinfektion og et tilbagevendende problem særligt i de våde årstider, som alle hesteejere bør kende til, og vide hvordan det forebygges og behandles

 

Muk, regneksem eller dermatofilose - dækker over samme type bakterieinfektion

Muk kan angribe hele hestens krop og det er her man kalder lidelsen for dermatofilose, eller populært kaldes det regneksem. Men da der reelt er tale om muk som en generel betegnelse, er det også det vi ser når sygdommen "nøjes med at angribe hestens ben, her især kodebøjningen, hvor vi så kalder sygdommen for muk. I princippet er der tale om det samme, blot er angrebet så blot lokalt, og en følge af at hesten ikke har kunnet holde sine ben tørre og de derfor er mere udsatte for infektion end resten af kroppen.

 

Har hesten imidlertid vanskeligt ved at holde sig tør, eller fx går rundt med et defekt dækken, hvor vandet kan trække ind, ja så er den straks mere udsat for at der opstår infektion, da den er forårsaget af en bakterie, som heste sædvanligvis har på huden, men at den kun giver problemer, såfremt de rette forhold for infektion er til stede.

 

Hvad er dermatofilose?

Dermatofilose er en hudlidelse. Sygdommen skyldes en bakteriel infektion i hestens hud med en svampelignende bakterie, som hedder Dermatofilosis Congolensis.

 

 

I nogle tilfælde kan der godt være andre bakterier på spil i sygdomsudviklingen. Er der det vil dermatofilosen og mukken i reglen udvikle sig lidt mere alvorlig end hvis der er tale om den rene infektion med Dermatofilosis Congolensis, og også være lidt vanskeligere at behandle.

 

Årsag til dermatofilose og muk hos hest:

Det er helt normal, at heste har bakterien Dermatofilosis Congolensis på huden. For at sygdommen skal bryde ud, skal der være nogle disponerende faktorer som gør, at bakterien kan vokse frem i et større antal end normalt.

 

De disponerende faktorer kan typisk være fugtig hud og pels hos hesten, f.eks i meget våde perioder, høj luftfugtighed, høj temperatur på hestens hud f.eks ved indelukke i dækken eller angreb fra bidende og stikkende insekter.

 

Muk og dermatofilose opstår, når de såkaldte zoosporer fra bakterien vokser og danner trådlignende hyfer, som trænger ind i hestens overhud. Her vil der dannes en akut betændelsestilstand, som er synlig på oversiden af hestens hus, og hesten har hermed fået muk eller som den kliniske diagnose hedder - dermatofilose.

 

Dermatofilose og muk giver dog ikke hvad man ellers kunne forvente anledning til kløe hos hesten, og den har ikke umiddelbart de store genere heraf, bortset fra at pelsen kan løse sig, og hermed miste isoleringsevnen, men hvis ubehandlet kan det føre til sårdannelse og en større infektion, der kan være behandlingskrævende med antibiotika, og giver smerter hos hesten.

 

Sådan ser dermatofilose og muk ud:

At stille diagnosen muk og dermatofilose hos hest er normalt meget nemt, selv for den enkelte hesteejer, idet symptomerne fra huden er meget karakteristiske.

 

Ønskes der foretaget nærmere undersøgelse kan man kigge på et hud skrab under mikroskopet og/eller fortage en dyrkning af bakterien.

 

Især heste med meget tyk og lang pels om vinteren vil danne såkaldte pensel forandringer. Dette drejer sig om totter af hår der er sammenklistrede for enden, nede ved hårenes rod. Disse sidder løse og kan nemt pilles eller gnubbes af.

 

Typiske angrebssteder på hesten er her hestens øverste områder som nakke, ryg, manke, kryds samt benene. Lyse områder på hesten angribes ofte først og mest af sygdommen. Ofte udvikles der også skorper, især på hestens ben og i kodebøjningen. Nulres hårene væk vil der opstå en bar plet.

 

Behandling:

Ofte er sygdommen selvbegrænsende. Det vil sige, at den langt hen ad vejen kan "helbrede" sig selv. På trods af dette, skal det alligevel anbefales at hesten behandles for hudlidelsen, hvis den får sygdommen. Dette tilrådes, fordi selv mindre angreb af dermatofilose og muk hos heste kan forværres og sprede sig. Desuden kan sygdommen jo selvklart forhindre eller nedsætte hestens brugbarhed i en periode. Derudover kan tilstanden blive smertefuld for hesten, såfremt den udvikler sig, og giver adgang for andre bakterier gennem åbne sår, som så er mere behandlingskrævende.

 

Ved de lettere tilfælde vil vask med en antibakteriel shampoo kunne løse problemet. Dette jan være Vircon S eller Her anbefaler jeg især Sporal D shampoo (denne shampoo har taget navneforandring til Dermastel, som er nøjagtig det samme). Ved de lette tilfælde vil dette være tilstrækkelig behandling.

 

Er sygdommen mere udbredt eller dyberegående bør hesten også have en antibiotikabehandling via injektion. Denne behandling bør udstrækkes til 5-7 dage i træk og et godt valg af antibiotika vil være et der indeholder både penicillin og streptomycin, altså er det man kalder bredspektret. Denne kombination af antibiotika har vist sig særdeles velegnet mod muk og dermatofilose.

 

Forebyggelse

Som altid er forebyggelse den bedste vej til at undgå gener fra dermatofilose, og her er det faktisk ofte meget nemt at undgå lidelsen, hvis man som hesteejer blot er særlig opmærksom på hygiejen omkring hesten, og betingelserne for lidelsen, foruden at holde et vågent øje på vejrliget.

 

For at forebygge dermatofilose og muk hos hest er det vigtigt, at skrue op for hygiejnen, da dernetop er tale om en bakteriel infektion.

 

Det tilrådes derfor at børste hesten med rene børster. Desuden kan det anbefales, holde hesten så tør som mulig, da et fugtigt miljø i hestens pels vil fremme udviklingen af dermatofilose. Er hesten angrebet kan en klipning være på sin plads, da en kort pels vil fremme helbredelsen. Desuden bør hesten beskyttes mod insekbid, da disse virker fremmende på smitte og spredning af dermatofilose. Et godt og skånsom middel, der anbefales af dyrlæger kan her være Equisit forte.

 

Børster og andre redskaber bør ikke bruges fra en smittet hest til en ikke smittet hest for at undgå spredning. Efter brug bør børster og andre redskaber desinficeres, f.eks. i en Virkon S opløsning.

 

Husk også at har hesten dækken på, skal det af hver dag, og hesten tjekkes, ligesom du dagligt bør tjekke dækkenet for mulige lækager.

 

Billede

 

Muk og regneksem er en hudinfektion og et tilbagevendende problem særligt i de våde årstider, som alle hesteejere bør kende til, og hvordan det forebygges og behandles (Arkivfoto)


Tilføjet d. 08-12-2020 kl. 20:24 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider