Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Igang igen - DRF om afvikling af stævner

Dansk Ride Forbunds anbefalinger til afvikling og deltagelse i stævner er opdateret. Det er nu igen muligt under en række vilkår, at afvikle og deltage i stævner

 

Så er vi igang igen

Det meste af ridesports-Danmark har ventet med længsel på, at der igen skulle blive åbnet for stævner, og nu er det så en realitet. Dog er det nødvendigt at tage en række forholdsregler - både som arrangør og deltager - så alle i fællesskab bidrager til at mindske smitten med COVID-19 mest muligt og kan blive ved med at afvikle stævner.

 

DRF's anbefalinger ift. stævneaktiviteter

 

 

DRF har samlet forbundets anbefalinger til, hvilke forholdsregler man kan tage, så man på forsvarlig vis kan afvikle og deltage i ridestævner, hvorfra det lyder:

 

"Vi ved, at vores liste ikke er udtømmende, og den forventes derfor at blive opdateret løbende i takt med, at vi drager erfaringer fra afviklede stævner. Derfor er I også mere end velkomne til at melde ind til os på kommunikation@rideforbund.dk, med gode ideer eller forslag til, hvordan anbefalingerne kan blive endnu skarpere.

 

Vi opfordrer til, at alle arrangører håndhæver både jeres egne og myndighedernes retningslinjer, og at alle deltagere hjælper til ved at overholde dem. Vi opfordrer desuden alle i ridesporten til i fællesskab at overholde det gældende forsamlingsforbud på 50 personer pr. arrangement/klasse samt sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer" ( se her)

Overholdelse af forsamlingsforbuddet på max. 50 personer
Som stævnearrangører skal I være yderst opmærksomme på, at de max. 50 personer pr. arrangement/klasse er inklusive alle med tilknytning hertil - det gælder altså både ryttere, officials, TD'er, dommere, stævnearrangører, stævnepersonale, etc. I kan med fordel forberede en beregning af, hvor mange personer der vil være tilknyttet hver enkelt klasse og benytte denne som hhv. intern rettesnor samt dokumentation ved en evt. kontrol fra politiet. Vær i denne sammenhæng opmærksomme på, at officials godt kan virke i flere klasser (f.eks. kan samme dommer godt dømme i flere klasser).

Anbefalinger til planlægning og afvikling - stævnearrangører:

  • Læs gerne Kulturministeriets retningslinjer for genåbning af udendørs idræts- og foreningsliv pr. 10. juni (især relevante er afsnittene om hhv. turnerings- og konkurrenceaktiviteter samt om publikum/deltagere)
  • Tænk gerne i 'rid og skrid'-koncepter 😉
  • Rengør kontaktflader (dørhåndtag, skraldespande, toiletter mv.) flere gange om dagen
  • Overvej tidsplanen og læg evt. længere pauser ind mellem klasserne
  • Overvej at inddele stævnepladsen i zoner og lav evt. et oversigtskort, som kan uploades via Equipe. Beslut evt. max. antal personer pr. zone
  • Afgræns/tydeliggør/inddel evt. med minebånd de områder, hvor rytteres hjælpere/tilskuere må opholde sig
  • Lad gerne så meget som muligt afvikle udendørs - f.eks. funktioner som sekretariat, speak, cafeteria mm
  • Gør rytterne opmærksomme på, at de skal opholde sig kortest muligt tid på stævnepladsen og holde hjælperantallet på et minimum og undlade at medbringe tilskuere
  • I må gerne sætte krav på max. antal personer tilknyttet pr. hest
  • Brug gerne så mange opvarmningsbaner som muligt, så antallet af ryttere pr. bane minimeres - fastsæt evt. et max. antal ryttere pr. opvarmningsbane
  • Benyt evt. én fast stævnehjælper pr. opvarmningsbane, som kan hjælpe alle ryttere med f.eks. at sætte spring op og ned
  • Hvis muligt, opfordr ryttere til at skridte til og af uden for opvarmningsbanerne
  • I må gerne benytte ridehallerne (både til opvarmning og konkurrence), men vær særligt opmærksomme på at overholde de sundhedsmæssige retningslinjer
  • Overvej afskærmning mellem dommer og hjælpere i dommertårn samt personer i sekretariat med f.eks. plexiglas
  • De samme personer kan med fordel udføre de samme opgaver under hele stævnet, i det omfang det er muligt
  • Tilbydes der opstaldning, kan rejsestalde opstilles i flere, mindre sektioner
  • Overvej behovet for at have cafeteria. Hvis der tilbydes forplejning, kan bestilling og servering ske udendørs. Sørg desuden for at sikre god afstand mellem gæsterne/kunderne
  • Præmieoverrækkelser er ikke nødvendige: 1) præmier, rosetter og kritikker kan eftersendes (kritik kan evt. sendes digitalt), 2) tag højde for udgifter/ressourcer forbundet med eftersendelse
  • Placer tilgængeligt håndsprit flere steder på stævnepladsen og vær ekstra opmærksom på generel hygiejne og rengøring - især i forhold til toiletfaciliteter


Anbefalinger til deltagere:

  • Meld fra, hvis du viser nogen tegn på sygdom
  • Undlad at melde til stævner tidligere end 14 dage efter, du har været i udlandet
  • Undgå at danne grupper af mennesker eks. ved indgang til opvarmning eller på springopvarmning
  • Vær realistisk omkring din tidsplan - ophold dig kortest muligt tid på stævnepladsen
  • Hold antallet af hjælpere på et minimum og lad tilskuere blive hjemme
  • Begræns det antal personer, du/din hjælper har kontakt med ved stævnet
  • Undlad at være tilskuer til de andre deltageres ridt

Billede

 

Dansk Ride Forbunds anbefalinger til afvikling og deltagelse i stævner er opdateret. Det er nu igen muligt under en række vilkår, at afvikle og deltage i stævner (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 17-06-2020 kl. 09:44 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: DRF og Corona.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider