Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Henriette Andersens Louis D’Or er død

Den danskavlede Louis D'Or, der har været den i Storbritannien bosiddende Henriette Andersens nationale og internationale stjernehest, er afgået ved døden. Han blev 23 år gammel

 

Danskavlet efter Hesselgåds Louis

Henriette Andersen og den danskavlede Louis D'Or, der var efter Heslegård's Louis, har været makkere i en lang årrække - faktisk i 12 år. Han vandt sin første nationale titel i 2002 da de vandt Elementry Open i Stoneleight Park, og sluttede sin internationale karriere i 2014 i Barcelona CDI3*. I de mellemliggende år høstede de talrige succeser, både på hjemmebane og på de internationale dressurbaner, inklusive tre gange deltagelse i det store Olympia FEI World Cup kvalifikationsstævne på Olympia stadium i årene 2009-2011, hvor det blev til henholdsvis en niendeplads, en ottendeplads og en femtendeplads.

 

I løbet af deres tid sammen, udviklede den dansk avlede Loui D'Or sig fra unghesteklasser til Grand Prix på de internationale baner, og den brune vallak med stor udstråling, tiltrak sig megen opmærksomhed på banerne, for sin udstråling og store talent, og fik gennem årene mange fans med på vejen i Storbritannien.

 

 

For Henriette Andersen og hendes mand Ulrik Mølgaard, var D'Or en del af familien i Oxfordshire, og det er trist at skulle sige farvel til et familiemedlem.

 

Lånt af veninden Paula Potter

Louis D'Or blev født i 1997, og blev først købt af Henriettes veninde Paula Potter som treårs. Louis stod på daværende tidspunkt hos Henriette og Ulrik, og de opfordrede hende til at se på hesten og købe den. Paula Potter red Louis op igennem unghesteklasserne og de indledende niveauer, men herefter overtog Henriette ridningen af den lille hest, på nærmest permanent udlån, dog altis med Paula på sidelinjen.

 

Karierre start i 2001

Louis startede for alvor sin karriere i 2001, som firårig, hvor han blev redet af Paula, i de lette klasser og unghesteklasser. Henriette overtog ridningen af Louis D'Or i efteråret 2002, "jeg glemte at give ham tilbage" fortæller Henriette til Eurodressage, og i løbet af de efterfølgende år vandt de indledende åbne nationale mesterskaber i 2003, og Advanced Medium Winter championaterne, før de påbegyndte deres internationale karriere sammen.

 

International debut i 2006

Sammen havde de deres internationale debut i 2006 i lilletur med gode resultater, og i 2007 debuterede de i international Grand Prix i Hartpury CDI-stævnet.

 

Fem top-placeringer i Grand Prix og Freestyle ved nationale stævner i 2009, gav dem adgangsbilletten til Olympia stadium, hvor de opnåede en tolvte-plads i Grand prix og en niendeplads i Freestyle.

 

"At se dem begge i Olympia, gjorde at jeg var næsten ved at sprække af stolthed", udtaler Paula, og fortsætter: "Jeg har kendt Henriette i s mange år og har haft et godt partnerskab, og hesten er bare vokset med os. Det var en fed følelse at nå dertil".

 

Grand Prix sejr i Samur

Efterfølgende vandt de Grand Prix Freestyle i Samur CDI'en med 74,15%. Senere opnåede de sensationelt en sjetteplads i Grand Prix og en ottendeplads i Freestyle på Olympia stadium.

 

Louis D'Or fortsatte den positive udvikling i 2010, hvor de opnåede en femteplads i de nationale britiske mesterskaber i Grand Prix, og en tredjeplads i Freestyle.

 

Hagen et af de store højdepunkter

Gode placeringer for ekvipagen i Hagen CDI4* i 2011 var et af deres karrieremæssige højdepunkter:

"Jeg havde ikke konkurreret i Hagen tidligere, og jeg kom med min lille undermåler af en hest, og deltog sammen med nogle af verdens bedste heste, men han gav bare alt hvad han havde i sig. Han gik videre til Specialen, og jeg kunne ikke have været mere stolt af ham end jeg var.", mindes Henriette.

 

Ikke indløbt med Grand Prix for øje

Det efterfølgende år blev til mange gode resultater yderligere og en niende og femtendeplads i Olympia i henholdsvis Grand Prix og Freestyle.

"Louis havde et hjerte af guld og det meste fantastiske temperament. Han forsøgte altid at forstå. Han var aldrig indkøbt med Grand Prix for øje, men som seks-syv årig begyndte vi at lege med samlinger, og så begyndte han pludselig at se ud af mere. Som ung var Louis D'Or lidt dvask, men i takt med at han blev bedre steg hans entusiasme ligeledes. Jo bedre han blev, des skarpere blev han, og han gjorde sig ltid sådan umage. Han har aldrig været dvask I en Grand Prix test!", fortæller Henriette.

 

En ganske særlig hest

På sin facebookside skriver Henriette i sin afsked til Louis D' følgende:

"At miste denne helt særlige hest har knust mit hjerte. Himlen har modtaget en klar og strålende ny stjerne. Tak for alt Louis. Jeg vil huske og værdsætte for altid alle de fantastiske stunder vi har haft sammen".

 

"Alle elskede Louis. Han var så venlig, glad sjæl og en helt særlig hest. Han tilbragte de sidste tre år hos mig hjemme, og nød sin pensionstilværelse sammen med en shetland pony i en fold hvor der ligger en ruin af et gammelt slot. Jeg har et nyligt billede af ham stående på bakken ved den ruin, og det er sådan jeg vil huske ham…. Kongen på slottet!", slutter Paula.

 

Billede

 

Den danskavlede Louis D'Or, der har været den i Storbritannien bosiddende Henriette Andersens nationale og internationale stjernehest, er afgået ved døden. Han blev 23 år gammel


Tilføjet d. 02-05-2020 kl. 10:19 af i kategorien Ridesport.
Tags: Louis d'Or.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-12-10 Edward og Sisther suveræne
27-12-10 Edward igen på sejrskurs


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider