Der skal være islandsheste med ved vinter-OL. Det mener Dansk Islandshesteforening, som på lørdag for sjette gang afholder "ISTÖLT" - et stort anlagt gallashow for islandsheste, der fremvises på isen i Århus Skøjtehal.
Det er en gammel, islandsk tradition at afholde shows og konkurrencer på frosne søer og floder. Skikken blev første gang prøvet af på dansk is i 2001, og siden da har showet hvert år været en stor succes, ifølge www.istoelt.dk.
ISTÖLT er en chance for at få et smugkig på, hvem der mon kan finde på at placere sig bedst ved det kommende VM. Skulle vinderen af ISTÖLT gå hen og ligeledes blive verdensmester, vil det ikke være første gang. Det er ridning i verdensklasse, man kan se i Århus på lørdag.
Læs mere på www.istoelt.dk

