Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Covid-19 fundet i tiger i New York

Nye afsløringer viser at dyr også kan få Covid-19 virus, efter at flere er blevet testet positive for Covid-19, bl.a. i USA, hvor myndighederne nu også anbefaler dyreejere at holde afstand til deres kæledyr

 

Ingen dårlig aprilsnar

Man kunne tro at budskabet om at Covid-19 virusen var en forsinket og rigtigt dårligt valgt aprilsnar - men det er det desværre ikke. Det er desværre en konkret og foruroligende konstatering. Dyr kan også få Covud-19, har det vist sig efter at flere forskellige dyr er testet positive for virussen.

 

Tidligere har det f.eks. i forbindelse med fugleinfluensaen kunne konstateres at dyr kunne smitte mennesker. Nu er det formentlig det modsatte scenarie der har fundet sted - nemlig en sandsynlig smitteoverførsel fra mennesker til dyr.

 

 

Opmærksomheden på at dyr også kan få Corona, er man blevet særlig ops på, efter at en tiger i Zoologisk have i New York, nu er testet positiv for Coronavirus. Tidligere, har der faktisk også været ndre tilfælde med dyr, der er testet positive.

 

Tiger i New York er testet positiv for Covid-19

Tre tigre og to løver i en zoologisk have i New York City har tør hoste. Mindst én tiger har coronavirus, der er blevet testet positiv for virusen, efter den udviste tør hoste.

 

New York City, der som bekendt er episcenter for COVID-19 i USA, og desværre har rigtig mange corona tilfælde og dødsfald blandt mennesker, har nu fået en ekstra bekymring at forholde sig til.

 

Det er første gang, at et dyr får konstateret coronasmitte i USA. Det siger en talsmand for Bronx Zoo ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtidig er det første gang, at en tiger bekræftes smittet på verdensplan, tilføjer han.

 

Tør hoste

Den zoologiske have blev opmærksom på, at tigeren ved navn Nadia, der er fire år gammel, havde coronavirus, efter at dyret havde udviklet en tør hoste. Tør hoste er nemlig et af symptomerne på Covid-19, som er sygdommen, der udløses af virusset, og den Zoologiske have besluttede derfor at teste tigeren, der viste sig at være positiv,

 

Også to andre tigre samt tre afrikanske løver har tør hoste, oplyser the Wildlife Conservation Society, der driver byens zoologiske haver, ifølge nyhedsbureauet AFP. Dette kunne indikere at dyr potentielt også kan smitte hinanden.

 

"Vi testede katten for en sikkerheds skyld og vil sikre, at al ny viden om Covid-19 kan bidrage til verdens forståelse af det nye virus", står der i en meddelelse fra den zoologiske have.

 

"Selv om kattene har haft nedsat appetit, har de det i øvrigt godt og er under dyrelægers opsyn, fuldt opmærksomme og interagerer med deres dyrepassere", forlyder det og videre:

 

"Det vides ikke, hvordan sygdommen udvikler sig i store katte, da forskellige arter kan reagere forskelligt på nye infektioner, men vi vil følge dem tæt og regner med, at de kommer sig fuldstændig"

 

Zoo's har været lukket for offentligheden siden medio marts

Fire zoologiske haver og et akvarium i New York City - hvor dødstallet for coronavirus nu har har oversteget 2000 - har været lukket siden 16. marts.

 

Bronx Zoo understreger ifølge AFP, at der ikke er noget bevis for, at dyr spiller nogen rolle i forbindelse med smittespredningen blandt mennesker, ud over den første smitte, som formodes at være sket i Kinas Hubei-provins.

 

Der er nemlig ikke konstateret smitte fra dyr til mennesker i USA . Så det der er bekymrende og bemærkelsesværdigt ved denne sag i New York er, at det formentligt er mennesker, der i dette tilfælde har overført smitten til tigeren.

 

Andre dyr er også konstateret smittet

Det opsigtsvækkende tilfælde med den coronasmittede tiger i New York Bronx Zoo, er imidlertid ikke det eneste tilfælde af smitte blandt dyr, selvom det ikke har fyldt meget i medierne.

 

Sidst i marts blev en kat i Belgien testet positiv for coronavirus. Også to hunde i Hongkong har fået konstateret virusset.

 

Der er endnu ikke offentliggjort resultater, hvor heste er blevet testet, eller konstateret med smittet med coronavirus.

 

Det står imidlertid klart, at det nye coronavirus bærer en høj grad af lighed med et virus fundet i flagermus. Om de er den direkte smittekilde, debatteres dog stadig, og er ikke definitivt påvist. Der er dog udbredt enighed om at virus udviklede sig fra et marked i Kina.

 

USA anbefaler forsigtig omgang med dyr

De amerikanske myndigheder anbefaler dog, at mennesker med coronavirus holder afstand til deres kæledyr, "indtil man kender mere til virusset". Det skriver AFP.

 

I Danmark har myndighederne endnu ikke forholdt sig til om den danske befokning skal tage lignende hensyn til deres dyr, ligesom det reelt ikke vides om virus kan overføres til dyr, men tilsvarende kan det for nuværende heller ikke udelukkes, at mennesker kan overføre Covid-19 til dyr.

 

Ligeledes vides det heller ikke, hvorledes og hvor alvorligt det evt. kan påvirke vores dyr, herunder vore heste. Der kan imidlertid kun opfordres til at vi alle tænker os om, når vi omgås andre levende væsener.

 

Kilde: ritzau

 

Billede

 

Nye afsløringer viser at dyr også kan få Covid-19 virus, efter at flere dyr er blevet testet positive for Covid-19, bl.a. i USA, hvor myndighederne nu også anbefaler dyreejere til at holde afstand til deres kæledyr

 


Tilføjet d. 06-04-2020 kl. 05:15 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Corona.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
08-12-20 Corona restriktioner igen
07-11-20 DRF-udmelding ifm. nye restriktioner i Nordjylland
03-11-20 Ingen championatsfinaler i 2020
23-10-20 Nye Covid-19 restriktioner - hvad betyder de?
30-09-20 DRF nyt om Corona forbehold
25-09-20 Championatsfinalerne er aflyst
25-09-20 Corona nyt fra DIF
23-09-20 DRF Corona-retningslinjer
18-09-20 DRF om de nye corona restriktioner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider