Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ny behandling af sarkoider

En ny behandling der anvendes i cancerbehandling, viser lovende resultater i behandlingen af sarkoider hos heste. Metoden kan i visse tilfælde helt eliminere denne hudlidelse hos hesten, og kan være særlig gavnlig i behandlingen på inoperable sarkoider

 

Sarkoider kan forringe hestens anvendelse og værdi

Sarkoider er den hyppigste form for hud-tumors hos heste, der desværre har stor sandsynlighed for at genopstå efter behandling. Derfor afsøges nye behandlingsformer for hudlidelsen.

Sarkorider er som regel ikke i sig selv årsag til at hesten kan dø som følge af at have fået dem, men deres størrelse og placering kan i høj grad kompromittere hestens anvendelse og værdi og kan potentielt føre til aflivning.

 

Dansk forskningsstudie afprøver calcium elektroporation

I et dansk forskningsstudie der er dokumenteret i Journal Animals, beskriver Stine Frandsen og hendes forskningskollegaer, hvorledes de har gjort brug af en procedure kaldet calcium elektroporation. calcium elektroperation er en relativ ny metode, der anvendes i cancer-behandling. Behandlingen går ud på at en calciumkloridopløsning bliver injiceret ind i tumoren, hvorefter der føres kortvarige kraftige elektriske impulser igennem den (electroorortion). Disse impulser kan kortvarigt åbne cellemembranerne, hvilket at gør at de netop kan nå at optage tilstrækkeligt calciumklorid til at dræbe cancercellerne.

 

 

Behandlingen blev givet under bedøvelse, men hestene var i stand til at forlade klinikken, blot få timer senere. Behandlingen blev tolereret godt af samtlige heste, uden komplikationer under bedøvelsen eller behandlingen. Imidlertid udviklede to heste feber i 24-48 timer, og der blev fundet en infektion under huden på disse to, som dog forsvandt efter få dages behandling med antibiotika. De resterende heste var klinisk upåvirkede. Bortset fra lokal og mindre hævelse af behandlingsstedet, der forsvandt efter få dage.

 

Selvom bahandlingsmetoden er mulig, kan det i visse tilfælde dog være vanskeligt at sprøjte calcium ind i det seje væv der er i sarkoider. Derfor sprøjtede forskerne calcium ind flere steder i sarkoiden i n form for gittermønster.

 

Succesfuld i behandlingen af sarkoider

Studiet omfattede otte heste, og tumorerne blev behandlet en til to gange med calciumklorid. Herefter blev tumorerne fulgt 12-38 uger. Seks af 27 sarkoider svarende til 22 %, forsvandt fuldstændig af behandlingen, og yderligere seks sarkoider (22 %) svandt ind i størrelse med mere end 30 %. Adre syv sarkoider ændrede sig kun lidt i størrelse - enten blev de lidt mindre eller en smule større af behandlingen med calciumklorid, mens de sidste otte fulgte lidelsen progressive udvikling, og blev forøget i størrelse med mere end 20 %.

 

Forskerne var ikke i stand til at finde en sammenhæng mellem behandlingens virkning og den lokation sarkoiderne havde, typen eller størrelsen, men forsøget peger på, at metoden er en sikker og mulig behandling for sarkoider - og især dem der anses at være inoperable. Forskerne anbefaler at der nu udføres større forsøg, for yderligere at undersøge virkningen af behandlingen.

 

Bedre resultater på sarkoider der ikke i forvejen har været udsat for biopsi

På baggrund af deres studie mener forskerne at calcium electroportation, er en simpel og billig behandling af lokale tumorer, og teknikken har allerede bevist sin værdi i behandlingen af mennesker. Forskerne bemærkede samtidigt, at de sarkoider der ikke I forvejen var blevet taget biopsi på, reagerede bedre på behandlingen end de der tidligere var blevet berørt, hvilket indikerer at selve indgrebet ikke havde en negativ påvirkning på sarkoiderne. Faktisk viste resultaterne fra studiet, at samtlige de fire sarkoider der ikke havde været udsat for biopsi forud for forsøget alle forsvandt fuldstændigt. Forskerne har derfor store forventninger til et efterfølgende forsøg, hvor man har mulighed for at lade en større andel af sarkoider, der ikke tidligere har været udsat for forudgående biopsier, indgå i forsøget.

 

Godt alternativ til inoperable sarkoider

Behandling med calcium injektioner er relativ billige - dog dyrere end operativ fjernelse, påpeger forskerne. Behandlingsmetoder bliver nok heller ikke første valget baseret på forsøget her, idet succesraten ved behandlingen er lidt mindre end operativ fjernelse, hvis det er muligt. Metoden er dog et oplagt alternativ i de tilfælde hvor operativ fjernelse ikke er mulig, som fx på øjenlågene af hesten. I forsøget her, hvor der indgik sarkoider, på en hest, der ikke kunne fjernes uden også at fjerne hestens øje, forsvandt sarkoiden fuldstændig efter behandling med calciumclorid.

 

Det samlede forskerhold bestod af Stine Frandsen og Julie Gehl, fra københavns Universitets Hospital, Trine Tramm fra Århus Universitets hospital og Martin Thøfner fra Hørsholm Hestepraksis.

 

Studiet er publiceret under Creative Commons License, og kan læses her

 

Kilde: Frandsen, S.K.; Gehl, J.; Tramm, T.; Thoefner, M.S. Calcium Electroporation of Equine Sarcoids. Animals 2020, 10, 517.

 

Billede

 

En ny behandling der anvendes i cancerbehandling, viser lovende resultater i behandlingen af sarkoider hos heste, og kan i visse tilfælde helt eliminere denne hudlidelse helt hos hesten, og kan være særlig gavnlig i behandlingen på inoperable sarkoider.

Billeder af behandlingen. Hestene blev behandlet med lokalbedøvelse (A og B). Calciumklorid blev sprøjtet ind i sarkoiden (C), herefter blev den behandlet med electroporation ved hjælp af nåle og elektroder (D). (Foto: Frandsen et al.)

.


Tilføjet d. 23-03-2020 kl. 05:10 af i kategorien Forskning.
Tags: Sarkoider.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider