Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DRF's bestyrelse om corona

Dansk Ride Forbunds bestyrelse, har udsendt en pressemeddelelse til hele Ridesporten - til klubber, ryttere og hesteejere. Her skriver DRF's bestyrelse om den situation vi alle befinder os i, som følge af Covid-19 pandemien, der hærger det meste af verden for tiden og vender op og ned på alting

 

Kære klubber, ryttere og hesteejere


Situationen omkring Coronavirus spidser til, og myndighedernes anbefalinger og nyeste forbud udfordrer hele samfundet. Det er vores opfattelse, at rigtig mange rideklubber har vist samfundssind, ansvarlighed og handlekraft og lynhurtigt har reageret på myndighedernes udmeldinger. Det er vi stolte af velvidende, at det medfører store økonomiske udfordringer.

Men vi mangler at få alle ryttere og hesteejere med. Det er nu ridesporten skal stå sammen, tage et fælles ansvar, agere solidarisk og hjælpe klubberne med at komme igennem denne krise, således at rideklubberne også eksisterer på den anden side af denne krise.

Den sidste udmelding fra Statsministeren med forbud mod at forsamle sig med flere end 10 personer, samt forbud mod indendørs sportsfaciliteter får ganske store konsekvenser for os alle. Danmarks Idrætsforbund anbefaler også drastiske skridt og opfordrer til at al konkurrence og træning, såvel indendørs som udendørs, aflyses. Og vi appellerer til rytterne - hvis man kan - at støtte rideklubberne økonomisk ved ikke at kræve f.eks. forudbetalt stævneindskud, rideundervisning, ridehuskort mv. retur pga. aflysning af stævner og lukning af faciliteterne.

Som HM Dronningen udtrykte i aftes, skal vi følge anbefalingerne, og hvis ikke vi følger dem, reagerer vi tankeløst og hensynsløst, og det vil vi ikke lægge navn til i ridesporten.

Ridesporten er unik, fordi vores partner i konkurrence og dagligdag er et levende væsen. Vores kærlighed og passion for hesten ligger i vores DNA, og hestene har behov for omsorg, pasning og motion uanset Coronavirus eller ej. Vi har et stort ansvar for hestevelfærden - og nu også et stort ansvar for at medvirke til ikke at sprede Corona-virus yderligere.

Ridesporten er som resten af samfundet - både nationalt og i store dele af verden - hårdt ramt. Men jo mere vi står sammen og hjælper hinanden - respekterer myndighedernes udmeldinger - jo hurtigere er vi ude af krisen.

 

/Bestyrelsen i Dansk Ride Forbund

 

Billede

 

 

Dansk Ride Forbunds bestyrelse, har udsendt en pressemeddelelse til hele Ridesporten - til klubber, ryttere og hesteejere. Her skriver DRF's bestyrelse om den situation vi alle befinder os i, som følge af Covid-19 pandemien, der hærger det meste af verden for tiden og vender op og ned på alting


Tilføjet d. 21-03-2020 kl. 09:36 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Corona.





Seneste relaterede nyheder
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
08-12-20 Corona restriktioner igen
07-11-20 DRF-udmelding ifm. nye restriktioner i Nordjylland
03-11-20 Ingen championatsfinaler i 2020
23-10-20 Nye Covid-19 restriktioner - hvad betyder de?
30-09-20 DRF nyt om Corona forbehold
25-09-20 Championatsfinalerne er aflyst
25-09-20 Corona nyt fra DIF
23-09-20 DRF Corona-retningslinjer
18-09-20 DRF om de nye corona restriktioner


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider